KOKAIN OG CRACK-KOKAIN

Kokain og crack-kokain kan indtages gennem munden, næsen (sniffes), sprøjtes ind i blodet eller, hvis det er crack, ved at inhalere dampene efter opvarmning.

De forskellige måder at indtage det på er: man tygger det, sniffer det, fixer det (ved at sprøjte det ind i en stor vene) eller ryger det.

Ordet kokain henviser til stoffet i pulverform (kokain) og i krystalform (crack). Det er lavet af kokaplanten og bliver dernæst til methamfetamin,1 som skaber en større psykologisk afhængighed end noget andet stof.

Bivirkninger på kort sigt:

Kokain skaber en kortvarig intens følelse af at være høj, umiddelbart efterfulgt af det modsatte – en intens følelse af depression og irritation og en stærk lyst til mere af stoffet. Folk, der bruger det tit, hverken sover eller spiser ordentligt. De kan opleve en stærkt forøget puls, vedvarende sitren i musklerne og krampetrækninger. Stoffet kan få folk til at føle sig paranoide, vrede, fjendtlige og bekymrede, selv når de ikke er påvirkede af stoffet.

Bivirkninger på lang sigt:

I tillæg til det, der allerede er nævnt, kan kokain gøre én irritabel og rastløs samt give humørsvingninger, forfølgelsesvanvid og lyd-hallucinationer. Man udvikler hurtigt en tolerans over for stoffet, så man bliver nødt til at tage mere for at skabe det samme ”sus”.

Nedturen efter at have været på crack kan forårsage en alvorlig depression, som bliver værre og værre for hver gang. Denne kan være så kraftig, at en person vil gøre næsten hvad som helst for at få sit stof – endda begå mord. Og hvis man ikke kan få fat i noget kokain, kan depressionen blive så voldsom, at den kan drive en til selvmord.