Menu background image
Cannabis (hash, marihuana)

HVAD ER MARIHUANA?

Marihuana er et af de mest misbrugte stoffer i verden. Der er en voksende kløft mellem den seneste videnskab om marihuana og myten omkring den. Nogle folk tror, at det er sikkert, fordi det er lovligt visse steder. Men din krop kender ikke forskellen på et tilladt stof og et ulovligt stof. Den ved kun, hvilken virkning stoffet har, efter at man har taget det. Formålet med dette hæfte er at opklare nogle af de misforståelser, der findes omkring marihuana.

Marihuana kommer fra den indiske hampplante, og den del, der indeholder den virksomme del af stoffet, findes først og fremmest i blomsterne (almindeligvis kaldet ”knopperne”) og meget mindre i plantens frø, blade og stængler.

Marijuana is one of the most abused drugs in the world.

Marihuana er, når det bliver solgt, en blanding af udtørrede blade, stængler, blomster og frø fra hampplanten. Farven er sædvanligvis grøn, brun eller grå.

Hash er et sort eller brunt harpiks, som er tørret og presset sammen til stænger eller klumper. Når man ryger det, afgiver både marihuana og hash en karakteristisk, sød lugt.

Der er over 400 kemikalier i marihuana og hash.1 Det kemikalie, der gør, at brugeren bliver beruset eller ”høj” kaldes THC (kort for tetrahydrocannabinol). THC skaber personlighedsændringer, der klassificerer marihuana som en rusgift.

Ligesom dyr har planter egenskaber, der beskytter dem i naturen. Planter kan have farver eller mønstre, som camouflerer dem fra rovdyr, eller de kan indeholde giftstoffer eller toksiner, der, når de bliver spist, gør dyr syge eller ændrer deres mentale kapacitet og bringer dem i fare i naturen. THC er hashplantens beskyttelsesmekanisme.

En beruselse er i virkeligheden en ”forgiftning ved indtagelsen af giftige stoffer i kroppen”. Enhver substans, som beruser, forårsager forandringer i kroppen og sindet. Det kan skabe misbrug og afhængighed, som bevirker, at en person ønsker at tage stoffet, selv hvis det skader ham eller hende.

Du har måske hørt nogen sige, at siden marihuana er en plante, er den ”naturlig”, og at den derfor er uskadelig. Men det er den ikke. Skarntyde, der er en giftig plante, er også ”naturlig”, men den kan slå ihjel.

Den anden ting, man bør vide, er, at det bestemt ikke er ”naturligt” at brænde tørrede blade og knopper og indånde røg i lungerne, og at det i lighed med at ryge cigaretter kan være skadeligt for din krop.

Mht. medicinsk anvendelse af marihuana så indeholder det et andet kemikalie kaldet CBD (kort for cannabidiol). Det er den substans, der oftest forbindes med at skabe medicinske fordele. Ulig THC gør CBD ikke en person høj.2 Man studerer stadig dets medicinske fordele, og det gælder også metoder til at avle marihuanaplanter med et højt CBD-niveau og et lavt THC-niveau til medicinsk brug.

Marihuana er et stof på linje med alkohol, kokain eller ecstasy. Og som de andre stoffer har det bivirkninger, der kan være skadelige.

Hvordan bliver det brugt?

Marihuana er en blanding af udtørrede blade, stængler, blomster og frø fra hampplanten. Farven er sædvanligvis grøn, brun eller grå.
Marihuana er en blanding af udtørrede blade, stængler, blomster og frø fra hampplanten. Farven er sædvanligvis grøn, brun eller grå.
Hash er et sort eller brunt harpiks, som er tørret og presset sammen til stænger eller klumper. Når man ryger det, afgiver både hash og marihuana en karakteristisk, sød lugt.
Hash er et sort eller brunt harpiks, som er tørret og presset sammen til stænger eller klumper. Når man ryger det, afgiver både hash og marihuana en karakteristisk, sød lugt.

Marihuana kan ryges som en cigaret (joint), men kan også kommes i en almindelig pibe, en chillum eller en vandpibe kendt som en ”bong”. Det kan også blandes i mad og spises, eller man kan bruge topskuddene til at lave te på. Disse kaldes ”edibles” eller spiselig cannabis og er detaljeret beskrevet senere i dette hæfte. En cigar kan også bruges, nogen gange tager brugere tobakken ud og erstatter det med marihuana – en såkaldt ”blunt”. Joints og blunts er somme tider blandet med andre kraftigere stoffer som crack-kokain eller PCP (phencyclidine, et kraftfuldt hallucinogen).

Når en person inhalerer røgen fra en joint eller en pibe, føler han normalt virkningen inden for få minutter. Inden for den første halve time er den umiddelbare effekt på sit højeste. Hjertet slår hurtigere, det kan være besværligt at styre sine bevægelser og holde balancen, og man er i en ”drømmeagtig”, urealistisk sindstilstand.3 Denne kortvarige påvirkning forsvinder i løbet af 2-3 timer, men kan også vare længere afhængig af mængden og styrken af THC’en, samt om der er tilsat andre stoffer.

En joint har en voldsom virkning på lungerne. Det er, fordi man får mere røg ned og holder den længere i lungerne end med en cigaret. Ud over generne, der følger med ømhed i halsen og bronkitis, så har det vist sig, at én joint svarer til fire-fem cigaretter, hvad angår kræftfremkaldende kemikalier.4

De psykiske følger af marihuana brug er lige så alvorlige. Folk der ryger marihuana har dårligere hukommelse og mental duelighed end ikke-brugere.5

Nylige undersøgelser af unge mennesker, som røg marihuana, har fundet abnormiteter i hjernen i forbindelse med følelser, motivation og beslutningstagning.6