Kokain gør en meget høj i en kort periode, men lige bagefter sker det stik modsatte – man bliver dybt deprimeret, irritabel og har bare trang til mere stof. Folk, der bruger det tit, hverken sover eller spiser ordentligt. De kan opleve en stærkt forøget puls, vedvarende sitren i musklerne og krampetrækninger. Stoffet kan få mennesker til at føle sig paranoide,1 vred, fjendtlig og ængstelig – selv når de ikke er høje.
Ligegyldigt hvor meget af stoffet, man tager, eller hvor tit man tager det, forøger kokain risikoen for, at brugeren kan få et hjerteanfald, et slagtilfælde eller problemer med vejrtrækningen, som alle kan føre døden med sig.
Hvilke virkninger har kokain på lang sigt?
Udtrykket ”dope fiend” eller ”dope-djævel” blev oprindeligt lavet for mange år siden for at beskrive de negative bivirkninger af konstant kokainmisbrug. Efterhånden som man vænner sig til stoffet, bliver det nødvendigt at tage større og større mængder for at få den samme rus. Daglig brug gennem længere tid giver søvnforstyrrelser og mangel på appetit. Man kan blive psykotisk og begynde at få hallucinationer.
Da kokain påvirker den måde, hjernen omdanner kemiske stoffer på, har man behov for mere og mere af stoffet, bare for at føle sig ”normal”. Folk, der bliver afhængige af kokain, mister interessen for andre ting i tilværelsen (noget der sker, næsten ligegyldigt hvilket stof man tager).
Når man ikke har noget stof, giver det så alvorlige nedture, at man kan finde på næsten alt for at få fat i det – selv at slå et andet menneske ihjel.
Og hvis man ikke kan få fat i noget kokain, kan depressionen blive så voldsom, at den kan drive en til selvmord.
