3.3 Læs hæftet

Læs: Rohypnol

ROHYPNOL

Rohypnol er et beroligende middel, som er 10 gange så stærkt som valium. Stoffet fås som en hvid eller olivengrøn pille og bliver almindeligvis solgt i producentens bobleindpakning. Brugere knuser pillerne og sniffer pulveret, drysser det i hash og ryger det, opløser det i en drink eller sprøjter det ind.

ROHYPNOLS VIRKNINGER

Rohypnol er blevet brugt i forbindelse med seksuelle overgreb, fordi det gør ofret ude af stand til at gøre modstand. Det har givet pillen et ry for at være et ”date-rape”-stof.

Rohypnol-brugere beskriver ofte midlets effekt som ”lammende”. Virkningen starter 20 til 30 minutter efter indtagelsen af stoffet og er på sit højeste inden for 2 timer, men virkningen kan blive ved i 8 og helt op til 12 timer. En person kan blive så svækket, at han eller hun kollapser. De ligger på gulvet, med åbne øjne, er i stand til at observere, hvad der sker, men er fuldstændig ude af stand til at bevæge sig. Bagefter er hukommelsen hæmmet, og de kan ikke huske noget som helst af, hvad der er sket.

Personen kan ikke længere kontrollere musklerne, er forvirret, sløv og lider af hukommelsestab.

Rohypnol bliver solgt i Europa og i Latinamerika som en sovepille, men midlet er ulovligt i USA.



SLANGUDTRYK


BRAND NAME Rohypnol STREET NAMES Forget-me pill Mexican Valium R2 Roche Roofies Roofinol Rope Rophies