Læs: Misbrug af receptpligtig medicin: et alvorligt problem
MISBRUG AF RECEPTPLIGTIG MEDICIN: ET ALVORLIGT PROBLEM
Brug af receptpligtig medicin for beruselsens skyld er et alvorligt problem for teenagere og unge mennesker. Landsdækkende undersøgelser viser, at der er større sandsynlighed for, at en teenager har misbrugt receptpligtig medicin end ulovlige gadestoffer.
Mange teenagere tror, at receptpligtig medicin er sikker, fordi den er udskrevet af en læge. Men at tage dem til ikke-medicinsk brug for at blive høj, eller for at ”selv-medicinere” kan være lige så farligt og vanedannende som at tage ulovlige gadestoffer.
Der er en meget stor helbredsrisiko forbundet med at tage receptpligtig medicin. Det er derfor, de skal tages under opsyn af en læge. Og selv da skal de overvåges nøje for at undgå misbrug eller andre problemer.
Mange piller ser ens ud. Det er ekstremt farligt at tage en pille, som du er usikker på, eller som ikke var ordineret til dig. Folk kan også reagere forskelligt på medicin pga. forskellen i deres kropskemi. Et stof, som er okay for en person, kan være meget farligt, selv dødeligt, for en anden.
Receptpligtig medicin er kun sikker for dem, som faktisk har fået den ordineret og ingen andre.