HEROIN

”Heroin isolerede mig fra resten af verden. Mine forældre smed mig ud. Mine venner og mine brødre ville ikke se mig mere. Jeg var helt alene.” – Suzanne

”Jeg stoppede aldrig igen efter første gang. Inden for en uge var jeg gået fra at sniffe heroin til at sprøjte det. Inden for en måned var jeg afhængig og havde brugt alle mine penge. Jeg solgte alt, hvad jeg ejede, og efterhånden også alle min mors ting. Inden for blot et år havde jeg mistet alt.

Jeg solgte min bil, mistede mit job, blev sparket ud hjemmefra af min mor, skyldte 150.000 kroner på mit kreditkort og levede på gaden, i Camden, New Jersey. Jeg løj, jeg stjal, jeg snød.

Jeg blev voldtaget, tævet, bestjålet, arresteret, var hjemløs, syg og desperat. Jeg vidste, at den livsstil kunne ingen klare ret længe, og jeg vidste, at døden var lige om hjørnet. For mig ville døden være bedre end et liv som junkie.” – Alison

”Stoffer er lig med døden. Hvis du ikke gør noget for at komme ud af det, ender du med at dø. At være narkoman er som at være i fængsel. I begyndelsen tror du, at stofferne er din ven (de hjælper dig med at flygte fra de ting eller følelser, der generer dig). Men hurtigt vil du stå op om morgenen, og kun tænke på stoffer.

Hele dagen bliver brugt til finde eller tage stoffer. Du er høj hele eftermiddagen. Om aftenen falder du i søvn med heroin. Og du lever kun for det. Du er i et fængsel. Du slår hovedet mod en mur nonstop, men du kommer ingen vegne. Til sidst bliver dit fængsel dit gravsted.” – Sabrina