ECSTASY

”Til et rave party, så jeg en fyr, der havde fyldt sig med Ecstasy, gentage i timevis: ’Jeg er en appelsin, lad vær med at skrælle mig, jeg er en appelsin, lad vær med at skrælle mig’. En anden fyr troede, at han var en flue og kunne ikke holde op med at slå hovedet mod et vindue.” – Liz

”Rave parties er OK – så længe man ikke tager ecstasy. Men så snart du er startet, anser du folk, der prøver at få dig til at stoppe, for at være nogle idioter. Du tror, du har fundet noget stort, og de skal ikke prøve at fortælle dig det modsatte. Når du begynder at kunne lide ecstasy, er det for sent, du har allerede nået bunden.” – Pat

”Heldigvis er jeg i live, men har stadig alle de dage, måneder og år, der kommer efter traumet foran mig. Jeg er nødt til at bearbejde det, det har gjort mod mig, resten af livet – nævn noget, jeg har oplevet alt.

Depression, angst, stress, mareridt, der kom igen og igen, en forfærdelig hovedpine, er bare en smule af det, jeg har oplevet, efter at jeg har taget ecstasy. Jeg døde næsten. Det tog kun en aften, nogle få [ecstasy] piller og noget sprut. Det stof er livsfarligt, og jeg er så taknemmelig for, at jeg er i live. Jeg kan dårligt beskrive, hvor hårdt det er at have de mareridt hele tiden. Jeg vågner op badet i sved, mens jeg takker Gud og er taknemmelig over, at det kun er et mareridt. Jeg håber inderligt at de mareridt med tiden vil forsvinde. Der er intet stof, der er prisen værd.” – Liz

”Jeg har hørt mange mennesker kalde ecstasy et sjovt og ufarligt stof. Det eneste, jeg tænker: ’De skulle bare vide.’

På fem måneder gik jeg fra at leve et rimeligt ansvarsfuldt liv, hvor jeg arbejdede på at nå mine mål, til at være en person der var ligeglad med det hele. Og jo mere høj jeg blev, jo dybere sank jeg ned i et mørkt, ensomt sted. Når jeg endelig sov, havde jeg mareridt og rystede over hele kroppen. Jeg var sygeligt bleg, mit hoved dunkede, og jeg begyndte at blive paranoid. Men jeg ignorerede det hele og troede, at det var normalt. Lige til en nat, hvor jeg troede, jeg skulle dø.

Ecstasy fjernede min styrke, mit gå-på-mod, mine drømme, mine venner, jeg mistede min lejlighed, mine penge og værst af alt – min fornuft. Jeg er bekymret for fremtiden og for mit helbred hver dag. Jeg har mange bjerge at bestige forude, men jeg har tænkt mig at blive ved med at klatre opad, fordi jeg har været en af de heldige.” – Lynn

”Ecstasy gjorde mig sindssyg. En dag spiste jeg glas, på samme måde som jeg ville have spist et æble. Det var først, da jeg havde munden fuld af glas, at jeg indså, hvor langt ude jeg var. En anden gang, rev jeg klude i stykker med tænderne i en time.” – Anne