ALKOHOL

”Da jeg var tretten, var jeg til grin for mine kammerater, hvis jeg ikke drak noget. Jeg gjorde det udelukkende, fordi så var det lettere at være i kliken.

Jeg var ked af det og drak kun for at flygte fra min tilværelse. Så kom jeg mindre og mindre ud, mistede mine venner og blev ensom, og desto mere drak jeg. Jeg blev voldelig og havde ingen selvkontrol. Jeg vidste aldrig, hvad jeg lavede. Jeg ødelagde vores familieliv.”

Jeg blev sparket ud hjemmefra som seksten-årig, blev hjemløs og begyndte at tigge for at få sprut. Efter års misbrug fortalte lægen mig, at mit helbred var skadet uopretteligt.

”… Jeg var kun seksten, men min lever var skadet alvorligt, og jeg var tæt på at aflive mig selv med alt det, jeg drak.” – Samantha

”Da jeg var midt i tyverne, var jeg fordrukken.

Mine primære bekymringer drejede sig om at få noget at drikke, alt andet kom i anden række. Jeg begyndte at mærke, at fik jeg ikke en drink, fik jeg en slags panikangst og kunne begynde at ryste.

Hvis jeg måtte undvære en drink, fik jeg ryste- og svedeture. Jeg kunne ikke klare den i mere end nogle få timer ad gangen uden en drink.” – Poul

”Idet forløbne år er jeg gået fuld på arbejde, haft black-outs i natklubber og på barer, og jeg ved ikke, hvordan jeg er kommet hjem. Jeg gik i seng med en eller anden og kunne ikke en gang huske hvem, der kom med mig hjem, før vi stødte ind i hinanden næste dag. Det var virkeligt pinligt.

Jeg har ødelagt to forhold, fordi jeg sårede mine partnere så meget med mit drikkeri, men drikkeriet kom hele tiden først. Min familie er så såret, at datteren er ved at tage livet af sig selv, tilsyneladende uden nogen grund.” – Jamie

”Da jeg ønskede at droppe alkoholen, gik det op for mig, at min krop var blevet afhængig af alkohol i en sådan grad, at jeg ikke kunne stoppe. Jeg rystede, så jeg følte, jeg var ved at gå ned på det. Jeg begyndte at svede, og jeg kunne ikke tænke klart, før jeg havde fået næste genstand. Jeg fungerede ikke uden det.

Jeg brugte de næste otte år på at vandre ind og ud af afvænningsklinikker og hospitaler, hvor jeg samtidig prøvede på at regne ud, hvad fanden der skete med mig, og hvorfor det var umuligt for mig at stoppe. Det var mit værste og længste mareridt.” – Jan

”Min afhængighed byggede sig op, og uden at jeg tænkte over det, var jeg blevet en, der drak både om formiddagen og om eftermiddagen. Jeg besluttede at stoppe med at drikke. Jeg lå vågen det meste af natten, og ved middagstid næste dag havde jeg ondt i hver eneste knogle i kroppen. I blind panik hældte jeg et helt glas gin op, men mine hænder rystede, så jeg spildte halvdelen af flasken. Da jeg tyllede det i mig, kunne jeg mærke smerten forsvinde gradvist. Så gik den frygtelige sandhed endelig op for mig: Jeg var blevet dranker. Jeg kunne ikke stoppe.” – Faye