Læs: DØD af Ritalin
DØD AF RITALIN
Høje doser af Ritalin fører til lignende symptomer, som misbrug af andre stimulanser, bl.a. rysten og ryk i musklerne, paranoia1 og en følelse af, at insekter eller orme kravler under huden.
F.eks. er der historien om den 17-årige misbruger, som efter at have sniffet knuste Ritalin-piller og været vågen i flere dage, blev psykotisk, dræbte sine forældre og sårede sin bror og søster alvorligt med en økse. En anden på 14 år, som havde været på Ritalin siden han var 7, bankede en anden dreng til døde med et baseball-bat.
Ritalin kan forårsage aggression, psykose og en uregelmæssig hjerterytme, der kan medføre døden.
DET ER ULOVLIGT AT MISBRUGE DET
I USA er Ritalin underlagt streng kontrol, og der er alvorlige straffe for misbrug. Straffen for den første forseelse med at sprede stoffet (som du ville være skyldig i, selvom du blot delte en eller to piller med en ven) er op til 20 år i fængsel og en bøde på op til 1 million dollars.
Hvis død eller alvorlige skader er resultatet af den første overtrædelse, er straffen fra 20 år og op til livstid i fængsel. Hvis stoffet bliver indsprøjtet, bliver det en narkoforseelse med endnu strengere straf.
”Jeg kan se nu, at min interesse for og derefter afhængighed af speed begyndte, da jeg fik ordineret Ritalin. Først var det hver weekend, så var det hver dag.
Jeg begyndte at få hallucinationer af fugle, der fløj over mit hoved, fik så følelsen af, at der var andre folk i samme rum som jeg, når jeg var alene, og jeg begyndte at få paranoia. Jeg opbrugte al [min vens] ordinerede Dexedrine inden for en uge. Og så gik jeg tilbage til Ritalin og fortsatte derfra.
Jeg husker ikke meget af 3. g. Men jeg husker en overvældende depression og en manglende evne til at forstå, hvad der var den præcise grund til, at det gik mig værre i skolen end nogensinde før. Jeg bestod knap nok og lavede absolut ingen planer for min videregående uddannelse.
I sidste øjeblik kom jeg ind på universitetet. Jeg var i stand til at holde mig fra stoffer i ca. 17 dage, før behovet for speed blev for overvældende. Jeg deltog i undervisningen i en uge, hvorefter jeg faldt fra.” – Sam
- 1. paranoia: mistænksomhed, mistro eller frygt for andre mennesker.