3.4 Læs hæftet

Læs: De dødelige virkninger af meth

DE DØDELIGE VIRKNINGER AF METH

Man ser her de arrede og tidligt ældede ansigter hos dem, der misbruger stoffet.


(Foto: venligst stillet til rådighed af Attorney General’s Office, Taswell County, Illinois)

Konsekvenserne for personen på kort og langt sigt

Når man tager methamfetamin og crystal meth, skaber det en falsk følelse af velvære og energi, og personen vil derfor være tilbøjelig til at presse sin krop til at bevæge sig hurtigere og gå længere, end den kan tåle. Derfor kan stofmisbrugere, når stoffet er holdt op med at virke, opleve alvorlige ”sammenbrud” både fysisk og psykisk.

Siden den fortsatte brug af stoffet nedsætter den naturlige sultfornemmelse, kan misbrugere opleve ekstreme vægttab. Negative virkninger kan også omfatte: søvnforstyrrelser, hyperaktivitet, kvalme, storhedsvanvid, forøget aggressivitet og irritation.

Andre alvorlige virkninger kan omfatte: søvnløshed, forvirring, hallucinationer, angst og forfølgelsesvanvid.1 I nogle tilfælde kan brugen frembringe livstruende kramper.

Skadevirkninger på længere sigt

På længere sigt kan meth-misbrug forårsage varige skader: Øget puls og blodtryk; skade på blodårer i hjernen, som kan føre til slagtilfælde eller uregelmæssig hjerterytme, som med tiden kan forårsage hjerte-kar-sygdomme2 kollaps eller død; og lever-, nyre- og lungeskader.

Der er kraftige tegn på, at misbrugere får hjerneskade, herunder dårlig hukommelse og en ringere evne til at tænke abstrakt. De, som kommer sig, får som regel nogle huller i hukommelsen og voldsomme humørsvingninger.

Skader forårsaget af meth

BIVIRKNINGER PÅ KORT SIGT

  • Tab af appetit
  • Forhøjet puls, blodtryk og kropstemperatur
  • Udvidelse af pupillerne
  • Søvnforstyrrelser
  • Kvalmefornemmelser
  • Mærkelig, uberegnelig og til tider voldelig opførsel
  • Hallucinationer, overdreven begejstring, irritabilitet
  • Panik og psykoser
  • Overdoser kan føre til kramper, slagtilfælde og død

VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT

  • Varige skader på blodårer i hjertet og hjernen, højt blodtryk, som kan medføre hjerteanfald, slagtilfælde og død
  • Skade på lever, nyrer og lunger
  • Hvis det sniffes, kan man beskadige vævet i næsen
  • Hvis det ryges, kan man få problemer med åndedrættet
  • Hvis det indsprøjtes, kan man få infektionssygdomme og bylder
  • Underernæring, vægttab
  • Alvorligt forfald af tandsættet
  • Manglende orientering, apati, forvirring, udmattelse
  • Stærk psykologisk afhængighed
  • Psykoser
  • Depression
  • Hjerneskader svarende til Alzheimers sygdom,3 slagtilfælde og epilepsi
  1. 1. forfølgelsesvanvid: mistænksomhed, mistro til eller frygt for andre mennesker.
  2. 2. hjerte-kar-sygdomme: har at gøre med både hjertet og blodårer.
  3. 3. Alzheimers sygdom: en sygdom, der påvirker nogle ældre mennesker, og som er ledsaget af hukommelsestab.