Menu background image
Snifning

ER STOFFER, DER SNIFFES, LOVLIGE?

”Jeg opdagede, at jeg talte til noget jeg kalder ’gaskammeraterne’ (hallucinationerne). En dag, hvor jeg sniffede, troede jeg, at min ven døde, fordi hans hallucinationer påvirkede mig.

Jeg fandt ud af, at jeg sniffede, ikke kun på grund af billederne, men også for at være sammen med disse indbildte ’venner’, som kom til mig, når jeg begyndte at sniffe. Jeg har kæmpet med denne vane i næsten syv måneder nu.”
– Erin

Selvom der ikke er lovgivet for snifning af den amerikanske rusmiddellovgivning, har 38 stater i USA indført restriktioner overfor mindreårige ved salg og udlevering af visse produkter, som er almindeligt misbrugt til snifning. Nogle stater giver bøder og fængselsdomme eller har påbudt behandling af dem, der sælger, udleverer, bruger og/eller er i besiddelse af kemiske stoffer, der kan sniffes.

I nogle stater i USA er der love, der forbyder snifning af lattergas for at blive beruset.

Nogle samfund i Vestaustralien og Sydaustralien har godkendt love, der gør snifning af benzin til en lovovertrædelse. I Victoria og Vestaustralien er politiet bemyndiget til at visitere en person, hvis de har begrundet mistanke om, at personen er i besiddelse af et stof, der kan sniffes, og derefter konfiskere stoffet.

I England og Wales er det ulovligt for detailhandlere at sælge væsker, der let fordamper, til nogen under 18 år, hvis der er grund til at tro, at de vil sniffe det for at blive berusede.