Hvad er virkningerne af crack-kokain på kort sigt?
Crack forårsager en kortvarig, intens rus, der med det samme efterfølges af det modsatte – en voldsom depression, nervøsitet og en trang til mere af stoffet. Folk, der bruger det tit, hverken sover eller spiser ordentligt. De kan opleve en stærkt forøget puls, vedvarende sitren i musklerne og krampetrækninger. Stoffet kan få mennesker til at føle sig paranoide,1 vred, fjendtlig og ængstelig – selv når de ikke er høje.
Det er ikke mængden af stoffet, man bruger, eller hvor tit man bruger det, der afgør, om man kommer ud for et hjerteanfald, et slagtilfælde, krampeanfald, eller om åndedrættet sætter ud. Og alt dette kan resultere i en pludselig død.
Rygning af crack kan forårsage en yderligere række sundhedsricisi. Crack bliver tit blandet op med andre stoffer, som afgiver giftige dampe, når det brændes. Da røgen fra crack ikke beholder sin stimulerende virkning særlig længe, er crack-piber generelt meget korte. Derfor får man ofte sprækker i og brandvabler på læberne, hvilket går under navnet ”crack-læber,” fordi brugere har en meget varm pibe presset mod deres læber.
”Det eneste, jeg tænkte på, var crack-kokain. Hvis nogen tilbød mig noget af det, så sprang jeg til med det samme og tog det. Det er ligesom at fortælle en, der sulter, at han kan få en skive brød, hvis han går nogle kilometer …
For mig kom krisen, da jeg havde røget konstant i et par uger. En dag besluttede jeg simpelthen, at jeg havde fået nok – jeg kunne ikke holde det ud længere. Og jeg forsøgte at begå selvmord.
Jeg bliver nødt til at prøve at kæmpe ... Jeg håber, mit overlevelsesinstinkt går i gang.”
– John
Hvad er virkningerne af crack-kokain på længere sigt?
Ud over de almindelige farer, der er ved at tage kokain, kan en crack-bruger også opleve alvorlige åndedrætsproblemer, herunder hoste, åndenød, lungeskader og blødninger.
Man kan også opleve hjerteproblemer og skader på lever og nyrer efter længere tids brug. Brugere har en større risiko for at få infektionssygdomme.
Daglig brug gennem længere tid kan også medføre søvnløshed og manglende appetit, hvilket kan føre til underernæring. Rygning af crack-kokain kan også medføre, at personen bliver aggressiv og paranoid.
På grund af at crack-kokain påvirker hjernens kemiske processer, så har man brug for mere og mere af stoffet bare for at føle sig ”normal”. De, som bliver afhængige af crack-kokain, mister (ligesom med de fleste andre stoffer) interessen for andre ting i livet.
Nedturen efter at have været på crack kan forårsage en alvorlig depression, som bliver værre og værre for hver gang. Denne kan være så kraftig, at en person vil gøre næsten hvad som helst for at få sit stof – endda begå mord. Og hvis han eller hun ikke kan få fat i noget crack-kokain, så kan depressionen blive så intens, at det kan drive en person til at begå selvmord.
”Jeg gik på en velfortjent pension efter at have været en succesfuld erhvervsleder, og efter at mine to døtre havde afsluttet deres uddannelser. Min afskedsfest blev dog starten på fem års helvede. Det var der, jeg prøvede crack-kokain for første gang. I løbet af de næste fem år mistede jeg mit hjem, min kone, alle mine penge, mit helbred og næsten også mit liv. Jeg tilbragte også to år i fængsel.”
– William
FYSISKE OG MENTALE BIVIRKNINGER
VIRKNINGER PÅ KORT SIGT
Fordi det bliver røget, er virkningen fra crack-kokain mere øjeblikkelig og mere intens end den fra pulver-kokain.
- Tab af appetit
- Forhøjet puls, blodtryk og kropstemperatur
- Sammentrækning af blodårerne
- Forøget vejrtrækning
- Udvidede pupiller
- Søvnforstyrrelser
- Kvalmefornemmelser
- Overstimuleret
- Mærkelig, uberegnelig og til tider voldelig opførsel
- Hallucinationer, overdreven begejstring, irritabilitet
- Berøringsmæssige hallucinationer, der får en til at tro, at der kravler insekter under huden
- Intens eufori
- Ængstelse og forfølgelsesvanvid
- Depression
- Voldsom trang til stoffet
- Panik og psykoser
- Meget store doser (selv én enkelt gang) kan føre til kramper, slagtilfælde og pludselig død
VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT
- Uhelbredelige skader på blodårer i ørerne og hjernen, højt blodtryk, som fører til hjerteanfald, slagtilfælde og død
- Skade på lever, nyrer og lunger
- Kraftige smerter i brystet
- Svigtende vejrtrækning
- Hvis det indsprøjtes, kan man få infektionssygdomme og bylder
- Underernæring, vægttab
- Alvorligt forfald af tandsættet
- Høre- og berørings-hallucinationer
- Seksuelle problemer, forplantningsskader og manglende frugtbarhed (for både mænd og kvinder)
- Manglende orientering, apati, forvirring, udmattelse
- Irritabilitet og humørsvingninger
- Øget hyppighed af risikofyldt adfærd
- Delirium eller psykose
- Alvorlig depression
- Tilvænning og afhængighed (selv efter kun en enkelt gangs brug)