Læs: Er marihuana medicin?
ER MARIHUANA MEDICIN?
Bestanddelene i marihuanaplanten kan have medicinske egenskaber. Men det er ikke det samme som ”medicin”. Medicin laves ved at et laboratorium udtrækker lægemidlet, standardiserer det (hvilket betyder, at det vil have den samme virkning hver gang) og doserer det (en standardiseret mængde som lægen foreskriver).
Udtrykket ”medicinsk marihuana” bruges ofte om hele den ubehandlede marihuanaplante eller dens rå ekstrakter, som ikke i USA er anerkendt eller godkendt som lægemiddel af Food and Drug Administration (den amerikanske levnedsmiddelstyrelse).16
Fordi marihuana somme tider markedsføres som et lægemiddel, har opfattelsen af stoffet ændret sig. Men de grundlæggende fakta om marihuana har ikke ændret sig, bare fordi det bliver markedsført som et ”lægemiddel”. Og selvom debatten om lovliggørelsen kører videre, så er lovligt ikke lig med sikkert. Cigaretter er lovlige, men der er ingen diskussion om, at rygning er sundhedsfarligt. Alkohol er lovligt, men se på antallet af folk, der kæmper med alkoholisme eller sygdomme forbundet med alkoholmisbrug.
MARIHUANA PÅVIRKER ENS KØREEVNER
Brug af marihuana forringer i betydelig grad ens dømmekraft, koordinering og reaktionstid, som alle er evner, der er nødvendige for at køre sikkert. Marihuana er det næstmest udbredte psykoaktive stof, som man finder hos bilister, lige efter alkohol.17
Folk der bruger marihuana er 3-7 gange mere tilbøjelige til at blive involveret i en bilulykke.17
Kørsel under påvirkning af cannabis er forbundet med 92 % højere risiko for bilulykker. Det er vigtigt at vide, at den slags kørsel var forbundet med en stigning på 110 % i dødelige ulykker.18
- AAA rapporterede, at ulykker i USA med dødeligt udfald, og hvor cannabis var involveret, steg fra 8 % i 2013
til 17 % i 2014.19 - I Colorado er brugen af marihuana steget drastisk siden begyndelsen af 2009, og en undersøgelse har vist, at andelen af bilister med dødsulykker i delstaten, som testede positiv for marihuana, steg fra 5,9 % i 2009 til 10 % i 2011.20
- I staten Washington er bilisters dødsulykker steget med 122 % mellem 2010 og 2014.21
- I Californien er procentdelen af bilister, der testede positiv for marihuana, og som var involveret i bilulykker med dødelig udgang, steget fra 9 % i 2005 til 16,5 % i 2014.21