En kvindes mission for et stoffrit Fiji
Kalesi Volatabu forvandler sin personlige kamp til en landsdækkende bevægelse der oplyser Fijis unge og lokalsamfund om sandheden om stoffer.
Fiji er kendt for sin postkortagtige skønhed – hvide sandstrande, turkisblåt vand og lokalbefolkningens varme smil. Men bag det tilsyneladende paradis står landet over for et voksende narkoproblem der truer dets unge og samfund.
Én kvinde tager kampen op. Kalesi Volatabu, grundlægger af Stoffri Verden Fiji, voksede op i et hjem præget af vold og alkohol. “Hjemmet blev en krigszone,” siger hun. “Hvis min far faldt ud af taxaen om natten, vidste vi at vi var nødt til at løbe og gemme os.”
Som 13-årig blev hun sendt til Australien i søgen efter et bedre liv, men i stedet endte hun med at bo på gaden i Sydney. “Ice var det stof jeg foretrak. Jeg havde så ondt indeni at jeg havde brug for noget til at dulme og skjule smerten,” sagde hun. Vendepunktet i hendes liv kom mens hun sad i arresten. “Det var i den måned jeg sagde til mig selv: ‘Hvis jeg nogensinde får chancen for at komme ud, vil jeg bruge mit liv til at hjælpe andre så de ikke oplever det jeg oplevede.’”
Hendes bøn blev hørt. Efter at have genopbygget sit liv og arbejdet med samfundstjeneste og retshåndhævelse stødte Volatabu på Sandheden om Stoffer-programmet fra Stiftelsen for en Stoffri Verden. “DVD’en sagde det hele. Den tog mig med på en rejse – den forklarede hvorfor folk tager stoffer, hvordan det virker, og hvad det gør ved kroppen og sindet.”
Da hun så sit hjemland stå over for en narkokrise, vidste hun hvad hun måtte gøre. “Fiji og stoffer hører ikke sammen,” sagde hun. Hun lancerede Stoffri Verden Fiji for at uddanne og styrke fijianere. Med bare en håndfuld frivillige begyndte hun at besøge skoler, landsbyer og lokalsamfund over hele øgruppen hvor hun uddelte Sandheden om Stoffer-hæfter og delte sin personlige historie om at komme sig og finde mening.
Snart deltog Fiji-politiet i indsatsen. “Det var det bedste partnerskab, for det var politiet der tog ud til lokalsamfundene med Sandheden om Stoffer-hæfterne. De så resultaterne, de så forandringen, og de så indvirkningen.”
Anmodninger om seminarer begyndte at strømme ind fra hele landet. På en skole henvendte en elev sig til hende efter en præsentation og sagde: “Jeg har besluttet at jeg ikke længere vil lade mig friste af mine jævnaldrende. Jeg vil leve længe og forfølge mine drømme.”
Sådanne øjeblikke holder hende i gang. “Hvis jeg kan hjælpe én ung person med ikke at opleve det jeg oplevede, så har jeg gjort mit job.”
“Hvis jeg kan hjælpe én ung person med ikke at opleve det jeg oplevede, så har jeg gjort mit job.”
Hendes arbejde fik snart national opmærksomhed. Hun blev udpeget til Fijis National Drug Harm Reduction Task Force, der består af ministerier som arbejder sammen om at håndtere landets voksende narkoproblem. “At være en del af taskforcen var fantastisk fordi alle ministerier for første gang kom sammen for at tale om stoffer,” sagde hun.
Hun var også med til at udvikle Fijis første nationale strategi mod narkotika som er bygget på tre søjler: reduktion af efterspørgslen, reduktion af udbuddet og reduktion af narkotikarelaterede skader.
Gennem tv, radio og trykte medier fortsætter Volatabu med at bringe Sandheden om Stoffer ud til alle hjørner af øerne. “Det er ikke alle der har modet til at stille sig frem og gøre dette,” sagde en repræsentant for regeringen. “Hun har gjort et fantastisk stykke arbejde og skabt opmærksomhed ikke kun blandt medlemmer af offentligheden, men også blandt andre regeringsorganer.”
“Jeg havde aldrig drømt om at rykke et helt land,” sagde Volatabu. “Men jeg er født i dette land, og jeg vil give mit liv for at hjælpe det.”
Se hvordan Kalesi Volatabu går i spidsen for en stoffri bevægelse over hele Fiji på DA.Scientology.TV/KVolatabu.
RED UNGE LIV
Støt Stiftelsen for en Stofri Verden, og hjælp med at beskytte de unges liv mod de ødelæggende virkninger af stoffer. Dit bidrag gør det muligt for os at stille vores oplysningsmaterialer gratis til rådighed for skoler, ungdomsorganisationer og andre grupper og enkeltpersoner. Din støtte er med til at give mennesker den viden de har brug for, så de kan føre en sund og stoffri tilværelse.