Hvordan en underviser når ud til børn med Sandheden om Stoffer
Melanie Parisella er lærer fra børnehaveklasse til 12. klasse i byen Yellowknife, Canada, og hun mener at der ikke findes nogen dårlige teenagere, men kun dårlige valg. Hun fortæller hvordan hun bruger undervisningsmaterialerne fra Stoffri Verden til at give eleverne de værktøjer de har brug for til at træffe bedre valg nu og i fremtiden.
“Jeg mener ikke at man bare skal fortælle børn: ‘Lad være med at tage stoffer.’ Vi er nødt til at gøre disse lektioner effektive, interessante og meningsfulde. Teenagere skal uddannes, men de skal også selv sætte sig ind i sandheden om hvert enkelt stof og de mulige konsekvenser der er forbundet med stofmisbrug. At dele egne erfaringer med stofafhængighed, personlig research og diskussioner kan hjælpe teenagere med at træffe beslutningen om at holde sig fra stoffer. Det giver dem også værktøjer til at hjælpe jævnaldrende som er kommet på afveje.
Parisella giver ikke nødvendigvis ugentlige lektioner om farerne ved stofmisbrug, men ved at henvise til stofrelaterede nyheder i lokalsamfundet, Canada og rundt om i verden holder hun diskussionen i gang og involverer sine elever i emnet.
“Jeg starter som regel med en række lektioner om alkohol og går videre til cannabis. Vi ser videoerne, og sammen med en makker skal eleverne lave et projekt om et af stofferne og dele det med deres klassekammerater. De læser hæftet der hører til det stof de har valgt, og laver deres egen research. Vi har diskussioner. Vi inviterer også særlige gæster når det er muligt. Hæfterne er også tilgængelige til læsning under læseperioden, og de er normalt populære.
I sprogkundskab lærer eleverne at skrive informerende tekster, og til terminsprøven skal de skrive om de stoffer de vælger. Mange af deres tekster er blevet offentliggjort i vores fransktalende lokalavis.
Eleverne er interesserede i lektionerne, og de indrømmer at de ikke havde nogen anelse om hvor farlige nogle af disse stoffer er, og hvor hurtigt man kan blive afhængig. En elev skrev: ‘Jeg har været igennem svære tider og havnet i dårligt selskab. Men da du underviste os om alkohol og stoffer, hjalp det mig til at bevare kontrollen og have evnen til at sige nej på trods af det enorme gruppepres.’
Desværre er der elever der kommer fra et hjem hvor stoffer og alkohol har været en del af hverdagen. Jeg fortæller dem altid at jeg ikke er her for at kritisere deres familie og nære, men for at hjælpe dem til bedre at forstå stoffers indvirkning på deres helbred. Mit mål er at de får den rette viden og korrekte information, så de kan træffe sundere valg når de vokser op.”
Hvis du er underviser og ligesom Melanie Parisella ønsker at skabe opmærksomhed om farerne ved stoffer, så bestil Sandheden om Stoffer-undervisningspakken på da.drugfreeworld.org.