N-BOMBs VIRKNINGER PÅ KORT SIGT
Indvirkningen på sindet:
|
Virkninger på kroppen:
|
|
”Det lykkedes os at få min kammerat ind i bilen ... Undervejs løsnede han sin sikkerhedssele og forsøgte at åbne bildøren og springe ud, mens bilen kørte omkring 90 km/t.
Jeg forsøgte at få min kammerat til at forklare mig, hvad der var sket den dag, for at tjekke hans sindstilstand. Han kunne ikke huske NOGET SOM HELST om, hvad der var sket ...” – T.S.
N-BOMBs VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT
Hos nogle brugere giver N-bomb vedvarende og alvorlig angst og depression, som kan vare i måneder eller år. Det viser sig som visuelle hallucinationer i form af farveglimt og aldeles forvrængede synsindtryk, for eksempel ved at personer og genstande trækker et spor af farver efter sig.
Brug af N-bomb kan også resultere i nyresvigt eller død.
En 18-årig mandlig bruger blev indlagt på hospitalet med krampeanfald efter første gang. Lægerne var ikke i stand til at stoppe anfaldene, og han tilbragte fire dage i koma.
En 18-årig mand i Minnesota købte et stof uden at vide, at han i virkeligheden købte 25O-NBOMe. Han solgte noget til sine ”venner,” de tog stoffet sammen, og en af vennerne begyndte at ”ryste, knurre, fråde om munden” og knaldede ifølge vidnerne hovedet ned i jorden. Til sidst besvimede han og døde. Den unge køber/forhandler blev anklaget for mord.
En 21-årig i St. Louis i Missouri havde en lignende oplevelse. Efter at have taget stoffet begyndte hans arme og ben pludselig at vifte rundt, og han begyndte at flå tilbehør ud af den bil, han kørte i. Han døde kort efter.
”Jeg vågnede op på hospitalet lænket til sengen med en politimand siddende ved siden af mig, og jeg havde ingen idé om, hvad der var sket. Tilsyneladende havde jeg ligget på gulvet uden at reagere på noget ... jeg havde højt blodtryk og galoperende puls og fik at vide, at de var overraskede over, jeg ikke havde fået et hjerteanfald eller et slagtilfælde eller var død. På et tidspunkt mens en sygeplejer havde forsøgt at tage en blodprøve, havde jeg slået ham, og de havde været nødt til at holde mig fast. Jeg slog også en politimand. Jeg var på hospitalet i tre dage og flere læger sagde, at det var et mirakel, jeg ikke døde den nat.” – N.B.
”Jeg havde ingen fornemmelse af, hvem jeg var. Alt, hvad jeg vidste, var, at den var gal. Det blev ved i timer ... pulsen var over 140 i minuttet, og min temperatur gik vildt op og ned. Jeg havde ingen kontrol over mine følelser eller tanker, jeg var bare rædselslagen. Jeg tror ikke, du ved, hvad helvede er, før du kommer så tæt på døden. At jeg overlevede, betyder ikke, at du vil. Jeg tror virkelig, at bare 1 milligram mere ville have slået mig ihjel. Jeg kunne let være død af et hjerteanfald eller af overophedning, og det er bare heldigt, at jeg er i live. Det her stof er ikke risikoen værd.” – G.M.