Ritalin

FATTIGMANDS-KOKAIN

Forsøgspersoner, der var givet kokain og Ritalin kunne ikke mærke nogen forskel på de to stoffer.
Foto: itar-Tass

Jeg endte med at tage en masse stærkere amfetaminer, som hurtigt fik mig ned med nakken, og jeg ved ikke, om jeg var blevet interesseret i dem, hvis jeg ikke var startet med Ritalin.” – Andy

I 2004 kom 13 gange så mange Ritalin-misbrugere en tur på skadestuen end i 1990.

I USA er Ritalin nemt at få fat i, og det er billigt. Måske får man pillerne fra en eller anden, der får det på recept, man kan stjæle det fra en søster eller bror, man kan skaffe dem med en falsk recept, og disse piller bliver solgt vidt og bredt. Prisen varierer fra en til to dollars i skolerne til 20 dollars på det sorte marked i USA.

At sammenligne Ritalin med kokain er ikke bare en skræmmetaktik. Ritalin kan kemisk sammenlignes med kokain. Når man sprøjter det ind som en væske, giver det det ”sus,” som misbrugere konstant hungrer efter.

Den amerikanske narkotikabekæmpelsesmyndighed udsendte i år 2000 resultaterne fra en undersøgelse, der var blevet lavet på både dyr og mennesker, som fik Ritalin og kokain. Forsøgspersonerne kunne ikke mærke nogen forskel på de to stoffer. Det fik Lægemiddelstyrelsen til at konkludere: ”Den virkning, de to stoffer fremkalder, er næsten identisk.”

Omfanget af Ritalin-misbrug

Misbrug af receptpligtig medicin såsom Ritalin er stigende.

I 2006 havde næsten 7 millioner amerikanere misbrugt receptpligtig medicin som Ritalin – mere end antallet, der brugte kokain, heroin, hallucinogener, ecstasy og snifning tilsammen. De 7 millioner var bare 3,8 millioner i 2000 – en forøgelse på 80 % på kun 6 år.

I 2007 sagde 3,8 % af en gruppe 3. g’ere, at de havde taget Ritalin uden recept mindst én gang inden for det sidste år.

En vigtig faktor, der har bidraget til misbruget, er den enorme forøgelse i antallet af udskrevne recepter for Ritalin og andre stimulanser.
I USA er antallet af recepter for stimulanser steget fra omkring 5 millioner i 1991 til næsten 35 millioner i 2007.

I 2004 var methylfenidat (Ritalin) impliceret ved anslået 3.600 skadestuebesøg sammenlignet med 271 besøg i 1990.

Mellem 1990 og 2000 var der 186 dødsfald på grund af Ritalin i USA. Risikoen er størst for dem, der sniffer store mængder af stoffet.

Siden 1995 har stoffet stået på Den amerikanske narkotikabekæmpelsesmyndigheds liste over de ”oftest stjålne” medikamenter.