Ecstasy sløver kroppens naturlige alarmsystem. Man kan risikere at overskride sin egen fysiske grænse og udholdenhed. For eksempel opdager man måske ikke, at man er blevet helt overophedet, eller man kan risikere at besvime, og man kan endda dø af hedeslag.
En undersøgelse, der blev foretaget på universitetet i Texas’ center for socialforskning, fandt frem til, at de langtidsvirkninger, som hyppigst blev fundet ved brug af ecstasy, var depressioner og manglende evne til at koncentrere sig. Forskerne fandt også, at vedvarende brug af ecstasy gav søvn-, humør- og angstforstyrrelser, rysten, nervøse trækninger og hukommelsesforstyrrelser.
”Heldigvis er jeg i live, men jeg har stadig alle de dage, måneder og år, der kommer efter traumet foran mig. Jeg er nødt bearbejde det, det har gjort mod mig, resten af livet ...Nævn noget, jeg har oplevet alt. Depression, angst, stress, mareridt, der kom igen og igen, en forfærdelig hovedpine for bare at nævne lidt af, hvad jeg oplevede, efter at jeg havde taget ecstasy. Jeg døde næsten. Det tog kun en aften, nogle få [ecstasy] piller og noget sprut. Det stof er livsfarligt, og jeg er så taknemmelig for, at jeg er i live. Jeg kan dårligt beskrive, hvor hårdt det er at have de mareridt hele tiden. Jeg vågner op badet i sved, mens jeg takker Gud og er taknemmelig over, at det kun er et mareridt. Jeg beder til, at mareridtene vil forsvinde en dag … Intet stof er de op- og nedture værd.” – Megan
