Læs: Følgerne på lang sigt
VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT
Virkningerne på kroppen fra vedvarende brug af heroin er meget ødelæggende. Fixer man jævnligt, kan det forårsage, at blodårerne kollapser, og det kan føre til infektioner i blodårerne og hjerteklapperne. Tuberkulose1 kan forekomme som et resultat af en generel dårlig kropstilstand. Leddegigt er en anden langtidsvirkning af heroinmisbrug. Misbrugeres livsstil – hvor heroin-misbrugere ofte deler nåle med hinanden – kan føre til AIDS og andre smitsomme betændelsestilstande. Man regner med, at ud af de 35.000 nye hepatitis C2-infektioner (leversygdom), der hvert år konstateres i USA, stammer over 70 % fra stofmisbrugere, som bruger nåle.
Virkninger på længere sigt
- Dårlige tænder
- Tandkødsbetændelse
- Forstoppelse
- Koldsved
- Kløe
- Svækkelse af immunforsvaret
- Koma
- Luftvejssygdomme
- Svage muskler, delvise lammelser
- Nedsat seksuel formåen og vedvarende impotens hos mænd
- Menstruations-forstyrrelser hos kvinder
- Manglende evne til at få orgasme for både mænd og kvinder
- Hukommelsestab og generel dårlig hukommelse
- Indadvendthed
- Depression
- Blærer i ansigtet
- Tab af appetit
- Søvnløshed
- 1. Tuberkulose: en infektionssygdom der påvirker lunger og andre organer.