Læs: Cannabis (hash, marihuana)
CANNABIS (HASH, MARIHUANA)
Cannabis kommer fra hampeplanten og rulles sædvanligvis som en cigaret, der kaldes en joint. Det kan også laves som te eller blandes i mad og bages ind i kager. Det kan ryges i vandpiber eller hashpiber også kaldet en chillum.
Cannabis1 er med 16 % nummer tre på top fem-listen over de stoffer i USA, der er skyld i flest indlæggelser på narkoafvænningscentre. Ifølge en landsdækkende undersøgelse om brug af stoffer er børn, der ofte bruger hash, næsten 4 gange mere indblandet i vold eller hærværk. De er 5 gange oftere indblandet i tyveri, end de børn der ikke tager stoffer.
Hash er i dag ofte stærkere, end det var tidligere. Forbedrede teknikker og selektiv brug af frø har frembragt et kraftigere stof. Det har resulteret i en kraftig forøgelse i antallet af besøg på skadestuer fra unge, der har røget hash.
Kroppens tolerance overfor stoffet bliver større med tiden, og det kan få en hashryger til at tage stærkere stoffer, så man igen opnår den samme ”høje” følelse. Når virkningen fortager sig går personen måske videre til hårdere stoffer for at undgå de uønskede tilstande, der fik ham til at tage hash i første omgang. Hash eller marihuana giver ikke i sig selv trang til de andre stoffer. Men folk tager som oftest stoffer for at blive fri for uønskede situationer eller følelser. Stoffet skjuler problemet, mens man er høj. Når følelsen af at være ”høj” forsvinder, vender problemet eller den uønskede tilstand tilbage meget stærkere end før. Det kan så ske, at brugeren nu vender sig mod et endnu stærkere stof, når nu hashen ikke rigtigt ”virker” længere.
Bivirkninger på kort sigt:
Man kan miste evnen til at holde styr på tingene, tidsfornemmelsen kan helt forsvinde, og syn samt hørelse kan blive forvrænget. Andre bivirkninger er røde øjne, forøget appetit, slappe muskler og søvnighed. Pulsen stiger. Faktisk kan risikoen være op til fem gange højere for hjerteanfald inden for den første time, personen ryger. Man kan få problemer med indlæringen og blive dårligere i skolen på grund af dårlig hukommelse og nedsat evne til at forstå og løse problemer.
Bivirkninger på lang sigt:
Med langvarig brug kan der optræde symptomer, der minder om en psykose. Lungerne og hjertet kan tage skade. Har man bronkitis, bliver det værre. Man kan få hoste og begynde at hive efter vejret. Ens immunforsvar kan blive dårligt, så man oftere bliver forkølet eller syg.
- 1. cannabis: ethvert af de forskellige stoffer, der kommer fra indisk hamp, herunder marihuana og hash.