| BUDAPEST, UNGARN | 1. DECEMBER 2025 |

Skaber en stoffri fremtid for unge i Ungarn

Fra Budapest til små byer over hele Ungarn leder Gergő Németh en mission for at oplyse børn om stoffer og opfylde sit løfte om at beskytte dem mod stofmisbrug.
Stoffri Verden Ungarns team arbejder for fuld kraft for at styrke alle unge med Sandheden om Stoffer.

Han voksede op i Budapest, Ungarn, med en alkoholiker som far der forlod familien da Gergő Németh kun var seks år gammel, og han lærte i en tidlig alder om de skadelige virkninger stoffer og alkohol kan have – og han svor at gøre en forskel.

“I skolen var jeg vidne til stoffernes virkninger på mine klassekammerater,” siger Németh. “De prøvede kun lettere stoffer, men forandringerne i deres personlighed og den pludselige forringelse af deres moral ramte mig. Jeg indså at hvis jeg havde fulgt denne vej, ville mit liv ikke være det jeg ønskede det skulle være.”

Németh kanaliserede sin energi ind i en uddannelse som stuntmand hvilket gav ham motivation og et rigtigt “kick” fra at udføre stunts. Som 16-årig fandt han Maraton for et Stoffrit Ungarn, et årligt 2 000 km langt maratonløb på 42 dage rundt om i landet med det ene formål at oplyse folk om Sandheden om Stoffer. Han deltog hvert år og nåede ud til 320 byer med budskabet om at leve et stoffrit liv.

I 2012 blev Németh Ansvarshavende Direktør for Stiftelsen for en Stoffri Verden (DFW) Ungarn. Han ledte sit team i at uddele oplysningshæfter om stoffer på gaderne og til festivaler. Han nåede også ud til lokale virksomheder, butikker og restauranter over hele Ungarn med hæfterne, i alt 1 500 virksomheder hvert år.

“Jeg forstod betydningen af Sandheden om Stoffer-hæfterne,” siger Németh. “For første gang følte jeg at jeg havde fundet værktøjerne til at indfri det løfte jeg havde afgivet om at redde børn fra stoffer.”

Németh og hans team iværksatte derefter en mission for at nå ud til så mange skoler som muligt. “Når en lokal skole anmoder om et foredrag, tilbyder vi at komme gratis – men vi udvider det yderligere,” forklarer han. “Vi udarbejder en liste over omkring 50 skoler i nærheden og arrangerer en hel ‘Stoffri Dag’ hvor vi holder interaktive lektioner, uddeler hæfter og involverer eleverne i aktiviteter der viser dem fordelene ved et stoffrit liv. Ved at forbinde flere skoler i én region maksimerer vi vores indflydelse og sikrer at ingen børn bliver udeladt.”

På den måde har de undervist tusindvis af elever på over 1 300 skoler.

“Hver gang jeg ser erkendelsen i ansigterne på de børn vi underviser, føler jeg at det er det værd. Hver gang et barn fortæller mig at han føler sig mere ansvarlig for sine venner der er narkomaner eller alkoholikere, eller narkomanforældre, føler jeg – det er det. Og hver gang en forælder, en lærer, en politibetjent eller et barn fortæller mig en historie om hvordan stoffer påvirker livet for de unge omkring dem negativt, bliver jeg mindet om at vi skal gøre mere.”

For at se hvordan Németh og hans team har udvidet deres aktiviteter i hele Ungarn, kan du se hans tv-afsnit på Scientology.TV/GNemeth.


Unge underskriver løftet om et liv uden stoffer ved et sportsarrangement.

SKRIDER TIL HANDLING
Gør hver bevidstgørelsesdag til noget særligt

Vigtige bevidstgørelsesdage er en perfekt mulighed for at tage affære og nå ud til samfundene med kendsgerningerne om stoffer. Fra Verdenssundhedsdagen den 7. april til den internationale dag mod stofmisbrug og ulovlig handel den 26. juni, den amerikanske nationale dag for forebyggelse og bevidstgørelse om fentanyl den 21. august, den internationale dag for bevidstgørelse om overdoser den 31. august og Red Ribbon Week i oktober – hver dato er en chance for at gøre en reel forskel.

Planlæg dine aktiviteter nu – afhold seminarer på skoler, arrangér løb eller cykel- og motorcykelture, afhold kunst- eller breakdance-konkurrencer, eller uddel Sandheden om Stoffer-hæfter mens du opfordrer folk til at underskrive løftet om stoffrihed. Hver eneste handling, stor eller lille, er med til at sprede viden og beskytte unge mod farerne ved stoffer.

Saml dit team, bestil dine materialer, og planlæg dine arrangementer. Lad os tage affære og vise at et liv uden stoffer er vejen frem.


RED UNGE LIV

Støt Foundation for a Drug-Free World, og hjælp med at beskytte de unges liv mod de ødelæggende virkninger fra stoffer. Dit bidrag gør det muligt for os at stille vores oplysningsmaterialer gratis til rådighed for skoler, ungdomsorganisationer og andre grupper og enkeltpersoner. Din støtte er med til at give mennesker den viden de har brug for, så de kan føre en sund og stoffri tilværelse.