Misbrug af receptpligtig medicin

ANTIDEPRESSIVE MIDLER

En anden kategori af receptpligtig medicin, som sommetider bliver misbrugt er antidepressiver. Det er f.eks. Prozac, Fontex, Paxil, Cipramil, Cipralex, Zoloft, Effexor og Remeron. De findes i flerfarvede kapsler og tabletter.

”Det føles som om min hjerne skriger til mig om at få flere af de piller. De følelser jeg har, når jeg ikke tager dem er bare ikke til at bære … Jeg har brug for mere hjælp for at komme igennem afvænningen fra Effexor. Jeg er så fortvivlet, at jeg er begyndt at snitte i mine arme, og jeg er ikke engang klar over hvorfor. Jeg har også hallucinationer med timers mellemrum og ser ting – lige her i dag så jeg blod drive ned af min væg.” – Rita
Undersøgelser har vist, at virkningen af disse stoffer kan være:

  • Søvnløshed
  • Irritation
  • Nervøsitet og angst
  • Voldstanker og -handlinger
  • Uro
  • Selvmordstanker eller selvmord
  • Rysteture
  • Fjendtlighed
  • Hedeture
  • Uregelmæssig puls
  • Aggression
  • Kriminel adfærd
  • Forvirring og usammenhængende tanker
  • Forfølgelsesvanvid
  • Hallucinationer
  • Psykoser
  • Ataksi (en smertefuld indre uro, hvor personen er ude af stand til at sidde stille)

En undersøgelse fandt, at 14 % af de unge, som tager antidepressiver, blev aggressive eller ligefrem voldelige. En 12-årig dreng udviklede voldelige mareridt om at myrde sine klassekammerater, inden han selv blev skudt. Drømmen blev ved med at føles ”meget virkelig,” efter han vågnede, og i dagevis oplevede han mord-drømmene, som syntes mere og mere virkelige. Han blev akut selvmordstruet, indtil medicineringen blev stoppet.

Denne undersøgelse gav adskillige andre eksempler på ekstrem og irrationel opførsel fra personer på disse stoffer. En mand kørte ind i en betjent, så han kunne snuppe betjentens pistol og skyde sig selv. En anden druknede sig selv og sine to små børn i et badekar, og en dreng gennemtæskede en god ven tilsyneladende uden grund. Ingen af dem havde nogen som helst tidligere voldelig historie.

Abstinenser fra antidepressiva omfatter selvmordstanker, aggression, ængstelse, depression, hysterisk gråd, søvnløshed, svimmelhed, opkastning, hovedpiner, rystelser, og elektriske ”stød”-fornemmelser i hjernen.