Gæret korn, frugtjuice og honning har været brugt til alkoholfremstilling (ætylalkohol eller ætanol) gennem tusinder af år.
Gærede drikke fandtes i den tidlige ægyptiske civilisation, og der er bevis for en tidlig alkoholisk drik i Kina omkring 7000 f.Kr. I Indien var en alkoholisk drik kaldet sura, som var destilleret fra ris, i brug mellem 3000 og 2000 f.Kr.
Babylonierne tilbad en vingudinde så tidligt som i 2700 f.Kr. I Grækenland var mjød en af de første populære alkoholiske drikke, en gæret drik lavet af honning og vand. Græsk litteratur er fuld af advarsler mod overdrevet drikkeri.
Flere indianske civilisationer udviklede alkoholiske drikkevarer i præcolumbiansk tid1 gange. En mangfoldighed af gærede drikke fra Andesregionen i Sydamerika, kaldet ”chicha,” blev fremstillet af korn, druer eller æbler.
I det 16. århundrede blev alkohol (kaldet ”sprit”) brugt i stort omfang til medicinske formål. Det britiske parlament vedtog i begyndelsen af det 18. århundrede en lov, der opmuntrede til brug af korn til destillering af sprit. Billig sprit oversvømmede markedet og toppede i midten af 1700-tallet. I Storbritannien nåede gin-forbruget 81 millioner liter, og alkohol blev almindeligt udbredt. I løbet af det 19. århundrede skete der en ændring i indstillingen til alkohol, og afholdsbevægelsen begyndte at arbejde for moderat brug af alkohol – hvilket til sidst førte til en kampagne for et totalt forbud. I 1920 vedtog USA en lov, der forbød fremstilling, salg, import og eksport af berusende drikke. Den illegale handel med alkohol steg voldsomt og i 1933 ophævedes forbuddet mod alkohol. I dag lider et anslået antal på 15 millioner amerikanere af alkoholisme, og alkohol er indblandet i 40 % af alle dødsfald fra bilulykker i USA.
