Syntetiske stoffer

SYNTETISKE STOFFER

”Efter at have brugt Spice i adskillige uger vågnede jeg en tidlig morgen og faldt om på gulvet og kunne hverken bevæge mine ben eller hofter. Jeg var kun i stand til at trække mig fremad på albuerne, men det var desværre ikke nok, så jeg lå på gulvet i 13 timer, skreg, hamrede i gulvet og råbte på hjælp. Lægerne sagde, at blot to timer mere i den tilstand og jeg ville være død. Jeg skal stadig være indlagt i meget lang tid.”  L.D.

”Jeg vil gerne fortælle om mine oplevelser med K2. Det ødelagde mit liv. Da jeg prøvede at ryge K2 første gang, var det, som om alt opløstes i noget, der lignede sne på en tv-skærm. Jeg husker, at jeg tænkte: ’Det er sådan, helvede er.’ Det eneste, jeg følte, var en voldsom frygt. Jeg hørte familiens stemmer og havde flashbacks fra dengang, jeg var yngre. Det er den værste oplevelse, jeg nogensinde har haft. Jeg rystede, og jeg følte mig bange og syg. Lige siden den dag har jeg dagligt haft en rædsom angst. Jeg var nødt til at opgive skolen, fordi angsten var for slem.”  J.W.

”Jeg er en erfaren bruger af stoffer, som har eksperimenteret med flere stoffer, end jeg har fingre. [Badesalte] er farligere end crack. Nedturen var den værste oplevelse i mit liv. Den varede ni timer. Der var kun frygt, hjertekvababbelser og nervøsitet, og det hele blev bare ved. Det var forfærdeligt. På grund af denne oplevelse vil jeg aldrig indtage stoffer igen. Jeg er heldig, jeg stadig er i live og kan advare dig. HOLD DIG LANGT VÆK FRA DET HER ...” E.W.

”Jeg følte det, som om mit sind blev revet fra hinanden, og jeg kom hele tiden i tvivl om alt det, jeg førhen havde gjort eller sagt ... Jeg føler, jeg fik en form for posttraumatisk stress af denne oplevelse. Jeg følte, jeg havde udviklet en social forstyrrelse, fordi jeg ikke kunne tale med fremmede, og jeg følte det som om, jeg ville få et angstanfald blot ved at skulle se nogen i øjnene ... 25I-NBOMe er IKKE et stof, man skal lege med ... Jeg tager aldrig 25I igen.”  F.M.

Se også:

Bestil et GRATIS hæfte: Sandheden om syntetiske stoffer
Se informationsvideoen: ”Lovlige sus”