CRYSTAL METH

”Jeg mistede kontrollen over mit liv, efter at jeg havde været på en simpel ’pige-tur’ for at gøre noget ved at vi kedede os. Efter at jeg som fyrre-årig havde prøvet det første gang, var jeg i gang med sprøjten inden for de næste tre år. Jeg forlod min mand og tre børn (ti, tolv og femten) og endte med at bo på gaden.”Marie

”Bistandshjælpen var for lille til at dække vores ’meth’-vane og samtidigt have mad i huset til vores søn, så vi lavede vores lejlighed om til et meth-laboratorium. Vi opbevarede giftige kemikalier i køleskabet uden at vide, at giftene ville trænge ind i maden i køleskabet.

Da jeg gav min 3-årige søn noget ost, vidste jeg ikke, at jeg gav ham forgiftet mad. Jeg var for påvirket af meth, så jeg opdagede først tolv timer senere, at min søn var døden nær. Og jeg var så påvirket, at det tog mig to timer at finde ud af, hvordan jeg skulle få ham til hospitalet, som lå otte kilometer væk. Da jeg ankom til skadestuen blev min søn erklæret død af en dødelig dosis ammoniumhydroxid (tredobbelt salmiakspiritus) – som er et af de kemikalier, man bruger i meth.” Melanie

”Crystal meth var mit foretrukne stof, selvom der også var andre – det var billigt, nemt at få fat på, nemt at blive afhængig af, og selvfølgelig, nemt at bruge. Jeg prøvede det én gang og BOOM! Ja, så var jeg afhængig. Det påvirkede især min musikkarriere. Jeg havde et fantastisk band, vi spillede god musik og mine musikere var ikke kun musikere, de var også mine bedste venner. Alt ændrede sig, da jeg begyndte at bruge meth.”Brad