CRACK-KOKAIN

”Jeg boede sammen med en crack-misbruger i næsten et år. Jeg elskede ham af hele mit hjerte – han var min kæreste – men jeg kunne ikke holde det ud længere.

Min eks stjal uafbrudt og kunne ikke rive sig løs fra sin pibe. Jeg tror, at crack er mere ondskabsfuldt end heroin – en pibe kan være nok til, at man bliver et koldt svin.” – Audrey

”Jeg havde fået mig en vane med at skulle have for 12.000 kr. crack-kokain om ugen, og jeg var desperat for at komme ud af de lænker.” Jennifer

”Det eneste, jeg tænkte på, var crack-kokain. Hvis nogen tilbød mig noget af det, så sprang jeg til med det samme og tog det. Det er ligesom at fortælle en mand, der sulter, at han får noget brød, hvis han gider gå nogle kilometer. For mig kom krisen, da jeg havde røget konstant i et par uger. En dag besluttede jeg simpelthen, at jeg havde fået nok – jeg kunne ikke holde det ud længere, så jeg forsøgte at begå selvmord. Jeg er nødt til at give det en chance og slås. Jeg håber mit overlevelsesinstinkt går i gang.”John

”I tres år havde jeg aldrig taget stoffer og drak kun socialt, men aldrig i store mængder. Jeg gik på velfortjent pension efter at have været en succesfuld erhvervsleder, og efter at mine to døtre havde afsluttet deres uddannelser. Min afskedsfest blev dog starten på fem års helvede. Det var der, jeg prøvede crack-kokain for første gang. I løbet af de næste fem år, mistede jeg mit hjem, min kone, alle mine penge, mit helbred og næsten også mit liv. Jeg tilbragte også to år i fængsel.”William

”Jeg blev introduceret til crack-kokain, og lige dér faldt mit liv fuldstændigt fra hinanden. Jeg var ude med nogle personer, som jeg på det tidspunkt betragtede som virkeligt nære venner. Forstår I, det er rigtigt nok, hvad de siger om crack: ’Når du tager det første gang, bliver du høj på en måde, som du aldrig bliver igen.’ Det ødelagde mig fuldstændigt. Det tog fuldstændigt kontrollen over mig. Crack-kokain har ødelagt mit omdømme, mit selvværd og min selvrespekt.”Dennis