MISBRUG AF RECEPTPLIGTIG MEDICIN

”Jeg har to gange fået en overdosis af receptpligtige piller (Zyprexa) og en af mine nære venner døde af samme stof … Der findes ingen værre følelse end at vide, at din ven er død, fordi du gav ham piller, som du vidste relativt lidt om.”Linda

”Jeg indså, at jeg brugte Xanax oftere og oftere. Jeg tog fri fra arbejde for at komme af det. Uden at vide jeg var ’afhængig’ kom jeg af det på en kold tyrker: Jeg lå i fire dage og nætter i sengen. Jeg hverken sov eller spiste. Jeg kastede op. Jeg havde hallucinationer. På tredjedagen uden Xanax kunne jeg ikke længere styre mine bevægelser eller holde balancen og stødte ind i ting ...Omkring fjerdedagen blev jeg virkelig bange, da det begyndte at rykke i kroppen.” Patrick

”En af mine ’venner’ fik mig til at prøve Oxys (et erstatningsstof for Oxycontin). Jeg begyndte med 40 mg tabletter, men efter et par måneders brug skiftede jeg til 60 mg. Jeg var virkelig misbruger på det tidspunkt og begyndte at tygge dem for at få virkningen hurtigere. Jeg var nødt til at have en om morgenen, når jeg stod op, ellers blev jeg syg. Så måtte jeg have en igen inden frokost, og så et par stykker mere om eftermiddagen og aftenen. Jeg vidste, jeg var afhængig af dem, for jeg skulle have dem for at kunne fungere. Jeg havde det rædselsfuldt uden dem. Ikke kun fysisk, men jeg kunne ikke holde ud at være sammen med andre og heller ikke klare livet uden pillerne. Da jeg kom op på 80 mg, kollapsede min verden. Jeg begyndte at stjæle fra alle, jeg kendte, for at få mit fix …” – Charleen

”Det føles som om min hjerne råber efter mig for at få flere af de piller. De følelser, jeg har, når jeg ikke tager dem, er bare ikke til at bære … Jeg har brug for mere hjælp for at komme igennem afvænningen fra Effexor. Jeg er så fortvivlet, at jeg er begyndt at snitte i mine arme, og jeg er ikke engang klar over hvorfor. Jeg har også hallucinationer med timers mellemrum og ser ting – lige her i dag så jeg blod drive ned af min væg.”Renee

”Jeg begyndte at tisse blod. Jeg følte mig syg ...Min krop føltes svag ...Jeg opgav alt, fordi jeg var besat med at bruge ...Alt hvad jeg tog mig af var at blive høj ...Jeg troede, jeg bare kunne bruge Coricidin for sjov – at det ikke gjorde noget. Jeg havde aldrig forventet at blive afhængig ... Jeg vil aldrig være i stand til at få den tid tilbage. Hvis jeg kunne slette det og få det til at gå væk, ville jeg gøre det.”Charlie

”Jeg må erkende, at min interesse for og efterfølgende afhængighed af speed begyndte, da jeg fik ordineret Ritalin ...Først var det hver weekend, så var det hver dag. Det kom til et punkt, hvor jeg tre gange stjal det, jeg havde fået udskrevet, og løj og sagde at jeg ikke havde fået det overhovedet ...Min første rigtige tur varede tre dage, hvor jeg oplevede alle virkningerne af søvnmangel.

Jeg startede med få hallucinationer med at fugle, fløj rundt over mit hoved, fik så følelsen af, at der var andre i rummet, når jeg var alene, og jeg begyndte at få paranoia. Jeg brugte alle mine venners ordinerede Dexedrine inden for en uge. Og så gik jeg tilbage til mit Ritalin og fortsatte derfra ...

Jeg husker ikke meget af 3. g. Hovedparten af tiden foregik i en usammenhængende, paranoid døsighed. Men jeg husker en overvældende depression og en manglende evne til at forstå, hvad der var den præcise grund til, at det gik mig værre i skolen end nogensinde før ... Jeg bestod med nød og næppe og lagde absolut ingen planer for min videregående uddannelse.

I sidste øjeblik kom jeg ind på universitetet. Jeg var i stand til at holde mig fra stoffer i ca. sytten dage, før behovet for speed blev for overvældende. Så snart jeg begyndte at bruge det igen, stoppede jeg med at komme til undervisningen. Jeg var for deprimeret til at bekymre mig om det. Jeg deltog i undervisningen i en uge, hvorefter jeg faldt fra.”Sam