Heroin er et meget vanedannende, illegalt stof. Millioner af misbrugere verden over er ikke i stand til at modstå den destruktive trang til at tage stoffet hver eneste dag – fordi de ved, at hvis de stopper, vil abstinenserne overvælde dem.

Heroin udvinder man (ligesom opium og morfin) fra valmuens harpiks. Den mælke- og harpiksagtige opium udvindes af valmueblomstens kapsel. Dette opium raffineres, så man kan lave morfin, hvorefter det raffineres yderligere til forskellige former for heroin.

Og der er en ekstra risiko ud over selve risikoen ved heroinen, fordi sprøjter kan smitte brugeren med HIV og andre infektionssygdomme.

Heroinens oprindelse

Heroin blev fremstillet første gang i 1898 af det tyske medicinalfirma Bayer til behandling af tuberkulose, og det blev ligeledes markedsført som et middel mod morfin-afhængighed.

En ond cirkel

I 1850’erne var opium-afhængighed et kæmpe problem i USA. ”Løsningen” var at give opium-misbrugere en mindre kraftig erstatning, som man formodede var ”ikke-afhængigheds-skabende”. Det var morfin. Morfin-afhængighed blev hurtigt et endnu større problem end opium-afhængighed.

Det gik som med opium – morfin-problemet blev løst med et andet ”ikke-vanedannende” stof – heroin, som igen viste sig at være endnu mere vanedannende end morfin. Med heroin-problemet kom endnu en ”ikke-vanedannende” afløser på markedet. Det stof, der nu kendes under navnet metadon. Det blev udviklet i 1937 af tyske videnskabsmænd, der ledte efter et kirurgisk smertestillende middel. Det blev eksporteret til USA og fik handelsnavnet ”Dolophine” i 1947. Her blev stoffet omdøbt til metadon og blev snart brugt i stort omfang som behandling mod afhængighed af heroin. Uheldigvis viste det sig at være endnu mere vanedannende end heroin.

Sidst i 1990’erne blev dødstallet blandt heroinmisbrugere anslået til at være tyve gange højere end i resten af befolkningen.