PÅ VEJ UD I ET STOFMISBRUG

Foto: Alamy

Kroppens tolerance overfor stoffet bliver større med tiden, og det kan få en hashryger til at tage stærkere stoffer, så man igen opnår den samme ”høje” følelse. Grunden til det er, at de fleste tager stoffer for at få det bedre, og når de uønskede følelser og situationer begynder at dukke op igen, er der ikke lang vej til en ny joint. Det er ikke hashen, der får en til at prøve andre stoffer. Stoffet skjuler problemet, mens man er høj. Når følelsen af at være ”høj” forsvinder, vender problemet eller den uønskede tilstand tilbage meget stærkere end før. Det kan så ske, at brugeren nu vender sig mod et endnu stærkere stof, når nu hashen ikke rigtigt ”virker” længere.

Det store flertal af kokainmisbrugere (99,9 %), begyndte med først at bruge et ”introduktionsstof” som hash, cigaretter eller alkohol. Det skal ikke forstås sådan, at alle, der prøver hash og marihuana, ender på hårde stoffer – de fleste holder op igen. Men nogle går over til hårde stoffer. Nogle gør det aldrig. Andre holder helt op med at bruge hash. Men nogle går over til hårdere stoffer. En undersøgelse viser, at det er 85 gange mere sandsynligt, at unge mennesker (i aldersgruppen 12-17 år), som ryger marihuana, går videre med kokain, end at børn, der ikke ryger pot, gør det. 60 % af de børn, som ryger hash, før de er 15 år, går over til kokain.

Det kan ske, at marihuana nogle gange blandes med andre stoffer. En joint kan være dyppet i PCP, noget der virkelig giver hallucinationer. PCP er et hvidt pulver, der også fås i væskeform, og som ofte bruges sammen med cannabis. PCP er kendt for at gøre folk voldelige og for at skabe kraftige fysiske reaktioner, herunder anfald, koma og endda død.

”Jeg fik min første joint i skolegården. Jeg er heroinmisbruger nu, og jeg har lige afsluttet min ottende behandling for stofmisbrug.” – Christian