KORTSIGTEDE BIVIRKNINGER

  • Problemer med korttidshukommelsen
  • Alvorlig angst, herunder frygt for at der bliver holdt øje med en, eller at nogen følger efter en (paranoia)
  • Meget underlig opførsel, hvor man ser, hører eller lugter ting, der ikke er der, og hvor man ikke er i stand til at skelne fantasi fra virkelighed (psykose)
  • Panik
  • Hallucinationer
  • Tab af følelsen af personlig identitet
  • Længere reaktionstid
  • Hjertebanken (og risiko for hjerteanfald)
  • Forøget risiko for slagtilfælde
  • Problemer med koordination (hvilket svækker evnen til at køre sikkert eller udføre sportspræstationer)
  • Seksuelle problemer (for mænd)
  • Op til syv gange mere tilbøjelige til at pådrage sig seksuelt overførte sygdomme
    end ikke-brugere (for kvinder) 22,32 & 33

LANGSIGTEDE BIVIRKNINGER

  • Lavere IQ (op til 8 point hvis der er tale om langvarig brug, der startede i teenagealderen)
  • Dårlige præstationer i skolen og større chance for at falde fra
  • Forringede evner til at tænke og lære samt til at udføre komplekse opgaver
  • Mindre tilfreds med tilværelsen
  • Misbrug (omkring 9 % af voksne og 17 % af personer der begyndte at ryge som teenagere)
  • Mulighed for at det udvikler sig til misbrug af opiater
  • Problemer med forholdet til andre mennesker og med partnervold
  • Anti-social opførsel, herunder at stjæle penge eller at lyve
  • Økonomiske vanskeligheder
  • Øget afhængighed af velfærdsydelser
  • Større chancer for at blive arbejdsløs eller ikke få gode jobs.33

”Jeg begyndte at tage stoffer for sjov. Det var min bedste kammerat, som påstod, at jeg var for meget kylling til, at jeg turde ryge en joint og drikke en øl. Jeg var 14 dengang. Efter syv år på druk og stoffer fandt jeg mig selv der, hvor alle misbrugere ender. Jeg tog ikke længere stoffer for at blive høj, jeg tog stoffer bare for at føle mig en lille smule normal.

Så begyndte jeg at få negative følelser over for mig selv og mine egne evner. Jeg hadede at være så paranoid[at være mistænksom, at mistro eller at frygte andre mennesker]. Jeg hadede hele tiden at skulle se mig over skulderen. Jeg hadede, at jeg ikke stolede på mine venner. Jeg blev så paranoid, at det lykkedes mig at drive alle væk, og jeg fandt mig selv på det forfærdelige sted, hvor ingen ønsker at være – jeg var alene. Jeg vågnede om morgenen og begyndte at tage stoffer, og det fortsatte hele dagen.” – Paul