Syntetiske stoffer

PÅ SYNTETISK MARIHUANA
BLIVER MAN IKKE ”NATURLIGT HØJ”

Syntetisk marihuana, normalt kendt som Spice eller K2, er en blanding af urter og krydderier, der oversprøjtes med et kemikalie, som ligner THC – det stof i marihuana der fremkalder hallucinationer.

Syntetiske stoffer, som Spice og K2 bliver ofte løgnagtigt opreklameret som værende ”ufarlige,” ”naturlige” og ”lovlige”. Sandheden er, at de teknisk set ikke er lovlige og afgjort ikke er naturlige eller sikre.

Kemiske analyser har i alle tilfælde vist, at det aktive indhold i disse stoffer er syntetiske kemikalier med farlige, giftige virkninger. Og fordi den kemiske sammensætning af de produkter, der sælges som Spice eller K2, er ukendt, har brugerne ingen idé om, hvilke kemikalier kroppen udsættes for, eller hvad virkningen vil være. Og da urter og krydderier kan være ujævnt fordelt, kan styrken variere ganske voldsomt.

Syntetisk marihuana ligner tørrede blade og sælges ofte i små, sølvfarvede plastikposer som ”urterøgelse” eller ”potpourri”. Det averteres også i flydende form til brug i forstøvere.

Det ryges ofte i rullede joints, piber eller e-cigaretter, og nogle brugere laver te af det eller bager det ind i småkager. Det er også blevet indtaget i forstøvet form gennem næsen eller i flydende form.



SLANGUDTRYK FOR
SYNTETISK MARIHUANA

  • K2
  • Spice
  • Algerian blend
  • Aroma
  • Black Mamba
  • Blaze
  • Bliss
  • Bombay Blue
  • Bonsai-18
  • Chaos
  • Chill
  • Dream
  • Fake pot
  • Fake weed
  • Genie
  • Lava
  • Mojo
  • Mr. Happy
  • Mr. Smiley
  • Phantom Wicked
  • Red X Dawn
  • Scooby Snacks
  • Sence
  • Sensation Serenity
  • Silent Black
  • Skunk
  • Smoke
  • Space Diamond
  • SpicyXXX
  • Spike 99
  • Tai Fun
  • Wicked X
  • Yucatan Fire
  • Zen