Syntetiske stoffer

BAGGRUNDSHISTORIEN FOR SYNTETISK MARIHUANA

Syntetisk marihuana, solgt som ”Spice”, dukkede første gang op i Europa i 2004 og i USA 2008. De kemikalier, der indgår i syntetisk marihuana, blev dog udviklet for årtier siden til forsøgsformål. Det drejer sig om:

  • CP 47.497, der er opkaldt efter Charles Pfizer fra Pfizer Pharmaceuticals og udviklet i 1980’erne til videnskabelig forskning.
  • HU-210, opkaldt efter Hebrew University of Jerusalem, hvor det første gang blev udviklet i 1988. Det er 100 til 800 gange kraftigere end naturligt THC (det stof i marihuana der påvirker personens sindstilstand).5
  • JWH-018 og andre i JWH-serien, der er opkaldt efter professor John W. Huffman fra Clemson University i South Carolina og blev udviklet i 1995.

I 2010 fik U.S. Drug Enforcement Administration ekstraordinære beføjelser til at få kontrol med disse kemikalier, og i 2012 vedtog man en lov, som forbød de substanser, som syntetisk marihuana består af.

Undergrundslaboratorier begyndte så at udvikle nye eksperimentelle stoffer, UR-144 og XLR11, der skulle efterligne den virkning, marihuana har, til at erstatte de stoffer, der var blevet forbudt. I 2013 blev UR-144 og XLR11 gjort ulovlige, men på det tidspunkt var en ny generation af syntetisk marihuana dukket op. Pointen er ikke, om de stoffer er ulovlige. Undersøgelser viser, de er giftige og farlige.

Der er indtil videre blevet skabt mere end hundrede forskellige afarter af syntetisk ”marihuana”. Fordi det kemiske indhold konstant skifter, ved købere aldrig, hvilke bivirkninger stofferne vil have på kroppen.6