MISBRUG AF RECEPTPLIGTIG MEDICIN

Misbrug af receptpligtig medicin er blevet et mere alvorligt problem end de fleste gadestoffer. Smertestillende medicin, beroligende midler, antidepressive sovepiller og stimulanser kunne se ud til at være mere ”sikre,” fordi de ordineres af læger, men de kan være lige så vanedannende og stærke som den heroin eller kokain, der sælges på gaden. Det smertestillende middel OxyContin er for eksempel lige så kraftigt som heroin og påvirker kroppen på samme måde. Fortsat brug af smertestillende og beroligende midler (”nedtrykkere”), stimulanser (”opkvikkere”) eller antidepressiver, kan føre til afhængighed og smertefulde abstinenser for dem, der forsøger at slippe ud af det.

Kun nogle få af disse stoffers virkninger er beskrevet her.

Smertestillende midler: OxyContin, Ketogan, Contalgin, Morfin, Petidin og Vilan er nogle få på en lang liste af smertestillende medicin. Virkninger kan omfatte nedsat åndedræt, kvalme og bevidstløshed. Misbrug kan føre til afhængighed.

Beroligende midler: Disse stoffer, som nedsætter din hjernes og nervesystems funktioner, omfatter Xanax, Librium, Valium og mange andre. Virkningerne kan omfatte hjerteproblemer, vægtforøgelse, udmattelse1 og sløret tale. Fortsat brug kan føre til afhængighed.

Stimulerende midler: Disse stoffer forhøjer ens puls og åndedræt i lighed med ”speed” eller kokain. De omfatter Ritalin, Dexedrin, Concerta og stoffer med benzodiacipiner, også kaldet ”bennier”. Virkningerne omfatter forhøjet blodtryk og puls, fjendtlighed og paranoia.

Antidepressive midler: Cipramil, Prozac, Fontex, Paxil, Zoloft og Cipralex er nogle af de almindeligt brugte antidepressiver. Virkninger kan omfatte uregelmæssige hjerteslag, paranoide reaktioner, volds- eller selvmordstanker og hallucinationer. Langtidsbrug kan føre til afhængighed.

I USA er smertestillende medicin, beroligende midler og antidepressiver ansvarlige for flere tilfælde af dødsfald på grund af en overdosis end kokain, heroin, methamfetamin og amfetamin tilsammen.

  1. 1. udmattelse: ekstrem fysisk eller psykisk træthed.