HEROIN

Heroin sprøjtes, sniffes eller ryges almindeligvis. Det er stærkt vanedannende. Heroin påvirker næsten omgående hjernen, men det får folk til at tænke og reagere langsomt. Det forårsager, at man får svært ved at huske ting.

Indsprøjtning af stoffet er skyld i, at mange har fået HIV/AIDS, leverbetændelse og andre sygdomme på grund af inficerede nåle. Den slags kan føres videre gennem sex til ens partner eller til ens fremtidige børn. Heroin regnes blandt de 3 stoffer, der oftest slår misbrugere ihjel. Vold og kriminalitet er tit en følge af misbruget, bl.a. for at skaffe penge til stoffet.

Bivirkninger på kort sigt:

Misbrugere oplever, at de ikke tænker klart, får kvalme og kaster op. Evnen til at mærke, at det gør ondt, kan forsvinde. Gravide kan abortere spontant. Hjertet slår langsommere, og åndedrættet kan i alvorlig grad blive nedsat, sommetider med døden til følge.

Bivirkninger på lang sigt:

Der kan komme ar i blodårerne, eller de kan kollapse. Der kan opstå bakterieinfektioner i blodårerne og hjerteklapperne, og man kan få bylder og andre infektioner i indvoldene samt lever- eller nyresygdomme. Man kan få lungeproblemer. Når sprøjter eller væsker deles, kan det resultere i hepatitis B og C (leverbetændelse), HIV og andre blodoverførte virus-sygdomme.


SLANGUDTRYK


HEROIN: Bellman Cobra Dope H Hero Hero-deo Junk Langsom Skag Smack Thunder