SNIFNING: HISTORIEN KORT FORTALT

Foto: Talaria Enterprices

Snifning af giftige dampe fra kemikalier som røgelse, olier, harpiks, krydderier og parfumer for at påvirke bevidstheden eller som del af en religiøs ceremoni, kendes helt tilbage til oldtiden fra Egypten, Babylon (i dag Irak), Indien og Kina.

Ifølge nogle forskere blev indånding af gasdampe praktiseret af præstinder for oraklet i Delfi til at ændre ens bevidsthedstilstand 1 i det antikke Grækenland.

I det tidlige 1800-tal blev bedøvelsesmidler som lattergas, æter og kloroform ofte brugt som berusende midler.

Sir Humphry Davy

Lattergas blev betragtet som en billig erstatning for alkohol og blev gjort populær af den britiske videnskabsmand Sir Humphry Davy. Han holdt lattergas-fester og dannede ordet ”leende gas” i 1799. Da han bemærkede lattergassens bedøvende virkning, foreslog Davy, at gassen kunne bruges ved operationer, men det blev først prøvet et halvt århundrede senere.

Brugen af bedøvelsesmidler til beruselse fortsatte gennem det 19. århundrede i Europa og USA.

Æter blev brugt som et rusmiddel under forbuddet i 1920’erne, da alkohol var ulovligt i USA.

I 1940’erne blev brugen af opløsningsmidler til beruselse, primært benzin, populær.

Gennem 1950’erne steg snifningsmisbruget i USA og er i dag vidt udbredt blandt helt unge.

I 1960’erne blev brugen af fortyndere til snifning udvidet til at omfatte en lang række forskellige produkter som maling og lakfortyndere, neglelakfjernere, skosværte, lightergas, spraymaling og andet.

I de senere år er lim- og gassnifning blevet et vidt udbredt problem blandt hjemløse gadebørn i Sydasien, Mexico, Østeuropa, Kenya og andre områder rundt om i verden. Gadebørn sniffer for at fjerne smerten fra sult, kulde og desperation.

Snifning af gas og spraymaling er også almindelig i fjerne egne i Canada, Amerika, Australien, New Zealand og nogle Stillehavsøer.

  1. 1. grækerne mente, at guden Apollo talte til præstinderne gennem oraklet i Delfi, en gammel helligdom.