Heroin

”JEG SKAL BARE LIGE PRØVE DET EN ENKELT GANG.”

Advarsel: Selv en enkelt dosis heroin kan starte en person på vejen mod afhængighed.

Mange mennesker, der eksperimenterer med heroin, tænker: ”Jeg prøver det lige en enkelt gang eller to. Jeg kan altid stoppe.” Men de, der starter med den tanke, finder det næsten umuligt at vende om. Overvej hvad Sam, en 15-årig misbruger, siger: ”Når du første gang skyder dig i armen, vil du sikkert brække dig og få en sindssyg klam følelse, men du vil hurtigt være på den igen. Det er ligesom at blive forfulgt. Suset og trangen efter at få mere, som om du manglede luft – det er den måde, det vil indfange dig.”

Det, at man kan blive afhængig, er ikke den værste konsekvens af at eksperimentere med heroin. Jim var 21 år gammel og brugte sædvanligvis sine aftener på at drikke øl med vennerne. Han havde allerede eksperimenteret med heroin, så da vennerne tilbød ham at sniffe en bane, sagde han ja. Et kvarter efter besvimede han og faldt derefter i dyb koma, hvilket varede mere end to måneder. I dag er han lænket til en kørestol, ude af stand til at skrive og kun lige i stand til at læse. Hvis han engang havde nogle drømme og nogle mål, så er de i hvert fald væk nu.

Ironisk nok berettes det, at modefotografen Davidé Sorrenti (ovenfor) – modefotografen, hvis arbejde var synonymt med ”heroin chic” – døde allerede som 20-årig af en heorin overdosis.

Foto: venligst stillet til rådighed af Francesca Sorrenti

HEROIN ”looket”

Engang skræmte heroin folk. I nyere tid har nogle mennesker prøvet at gøre brugen af heroin trendy.

I det sidste årti er ”heroin-misbruger-looket” – udtryksløs, voksagtig ansigtsfarve, mørke rande under øjnene, indsunkne kinder, sygeligt mager, fedtet hår – blevet markedsført i modeblade og i modekredse som et eftertragtet image.

Ligesom rockstjerner var med til at gøre LSD populært i 1960’erne, har nogle af nutidens designere, fotografer og reklamefolk været med til at påvirke en hel generation af unge ved at fremstille heroinmisbrug i blade og i musikvideoer som trendy og ”in”.