Syntetiske stoffer

SANDHEDEN OM STOFFER

Det er bedre at finde svar end at begynde at tage stoffer.

Tilgængelige stoffer fortsætter med at stige i antal. Der er ingen officiel kontrol med fremstillingen af stoffer, der sælges på gaden, og derfor er det vanskeligt at vide, hvad de indeholder, hvor giftige de er, og hvilke bivirkninger de kan have på kroppen.

Stoffer er i bund og grund gifte. Udover den fysiske virkning er der også en anden negativ egenskab ved mange stoffer: De kan direkte påvirke sindet. De kan forvrænge brugerens opfattelse af, hvad der foregår omkring ham eller hende. Det kan resultere i, at personens opførsel bliver underlig, irrationel, upassende og selvdestruktiv.

Stoffer blokerer alle følelser og fornemmelser, både de ønskede og de uønskede. Så selvom stofferne måske godt kortvarigt kan lindre smerter, så kan de også ødelægge en persons evner og gøre ham uopmærksom og ude af stand til at tænke klart.

Medicin er stoffer, som har til formål at ændre et eller andet i din krops måde at fungere på i et forsøg på at få den til at fungere bedre. Indimellem er medicin nødvendigt, men det er stadigvæk stoffer: De er enten stimulerende eller beroligende, og for meget af det kan slå dig ihjel. Så hvis du ikke bruger medicinen til det, den er beregnet til, kan den være lige så farlig som ulovlige stoffer.

HVORFOR TAGER FOLK STOFFER?

Folk tager stoffer, fordi de vil prøve at lave noget om i deres tilværelse.

Her er nogle grunde, unge mennesker selv har givet til, hvorfor de tager stoffer:

  • For at passe ind
  • Som virkelighedsflugt eller afslapning
  • Fordi de keder sig
  • For at virke voksen
  • For at gøre oprør
  • For at eksperimentere

De tror, at stoffer er en løsning. Men til sidst bliver stofferne problemet.

Det kan være svært at se sine problemer i øjnene, men konsekvenserne af stofmisbrug er altid værre end det problem, man forsøger at løse med stofferne. Det er bedre at finde svar end at begynde at tage stoffer.

SØRG FOR, AT ANDRE FÅR KENDSGERNINGERNE

Disse sider fra nejtilstoffer.org er baseret på et hæfte, der er et i en hel række hæfter, som indeholder kendsgerninger om hash, alkohol, syntetiske stoffer, ecstasy, kokain, crack-kokain, crystal meth og methamfetamin, snifning, heroin, lsd, smertestillende midler, Ritalin og misbrug af receptpligtig medicin. Ved hjælp af denne information kan læseren beslutte sig for at leve et liv uden stoffer.

Henvis andre til denne hjemmeside.

Klik her for at bestille dit GRATIS Sandheden om stoffer-hæfte.
For at se henvisningerne til Sandheden om syntetiske stoffer: klik her.