HVORDAN RITALIN-MISBRUG BEGYNDER

Det virker så enkelt i begyndelsen. En elev kommer lidt bagud med sine studier. En eksamen nærmer sig, og han skal forberede sig. Han bliver nødt til at blive længe oppe for overhovedet at have en chance for at klare eksamen. Kaffe gør ham nervøs, men mange af hans venner bruger disse piller til at få den ekstra energi, de behøver. Så hvorfor ikke? Få kroner; en pille; en hel nats studium; en følelse af ”fokus”.

Det begynder måske på den måde, men det er ikke så tit, at det slutter sådan.

Nogle studerende knuser Ritalin og sniffer det ligesom kokain for at få en hurtigere virkning. ”Det holder en vågen i timevis,” fortæller en.

Og ligesom kokain eller andre stimulanser, bliver den dejlige ”optur” uundgåeligt efterfulgt af en ”nedtur,” en følelse af ekstrem træthed, depression og nedsat årvågenhed. En studerende på Adderall, en anden stimulans, der misbruges meget på universiteter, fortalte, hvordan følelsen af ”fuldstændigt klarsyn” blev ændret til, at man følte sig ”smadret og overbrugt” den næste dag. Som en bruger beskrev det: ”Bagefter er jeg som regel fuldstændigt smadret, ligesom i koma.”

Og selvfølgelig finder brugeren ud af, at følelsen af at være ”helt smadret” kan dæmpes ved ”hjælp” af en anden pille, der får én op igen. Og sådan kører det.

Det næste bliver, at man tager en højere dosis eller sniffer stoffet for at få et større sus. Tolerans forøges, så man skal have mere. I disse store mængder kan Ritalin forårsage spasmer, hovedpine og hallucinationer. Det stærke amfetamin-lignende stof kan endda medføre døden, som i de mange tragiske tilfælde med børn, som er døde af hjertestop på grund af skader i forbindelse med stoffet.

”Første gang jeg prøvede Ritalin, gik jeg i 7. klasse. Pillerne blev udskrevet til mig, fordi de troede, jeg havde en let form for ADD [manglende opmærksomheds-forstyrrelse (attention deficit disorder)]. Jeg lod som om, jeg havde det, så jeg havde en undskyldning for ikke at klare mig godt i skolen (jeg var bare doven). Jeg blev aldrig klar over, at jeg gjorde mig selv afhængig, og så var jeg ikke anderledes end enhver anden almindelig stofmisbruger.

Jeg tog ca. 40 mg om dagen og følte mig helt på toppen. Jeg kunne være vågen flere dage i træk indtil det punkt, hvor jeg fik en voldsom psykose. Det var forfærdeligt! Alting så ud til at smelte og forandre sig, og jeg var skrækslagen.” – Andrea