LSD

HVAD PUSHEREN VIL FORTÆLLE DIG

En række teenagere blev spurgt om, hvorfor de begyndte at tage stoffer og 55 % svarede, at det var pga. presset fra deres venner. De ville være seje og populære. Det ved pusheren.

De henvender sig til dig som en ven og tilbyder at ”hjælpe” dig med ”noget, der vil få dig til at få det godt”. Stoffet vil ”hjælpe dig til at blive som de andre” eller ”til at være sej”.

Pusheren, der kun tænker på, hvad han kan tjene, vil sige alt for at få dig til at købe sine stoffer. Han vil fortælle dig, at når du tager LSD, vil det ”udvide dit sind”.

De er ligeglade med om stofferne ødelægger dit liv, så længe du bare betaler. Det eneste, de tænker på, er penge. Tidligere pushere har indrømmet, at de blot så deres kunder som brikker i det store spil.

Få kendsgerningerne om stoffer. Tag dine egne beslutninger.

”I min egen lille verden med trips, begyndte jeg at blive paranoid, jeg følte, mine venner stak hovederne sammen for at gøre noget, måske endda slå mig ihjel. Jeg tænkte ved mig selv, jeg er nødt til at komme væk herfra.

Jeg løb ind i min vens soveværelse, åbnede vinduet så meget det kunne åbnes, og sprang ud. Heldigvis for mig boede min ven i stueetagen. Jeg løb gennem et skovområde i retning af en bro. Jeg kunne mærke mit hjerte begyndte at slå hurtigere og hurtigere. Jeg hørte stemmer, der sagde til mig, at jeg var ved at få et hjerteanfald og dø.

Men det var ikke det hele. År senere var jeg ude at løbe, og lige pludselig, bang, fik jeg flashbacks fra det tidspunkt, jeg havde mit trip. Jeg begyndte at få et slemt panikanfald og hørte stemmer, der sagde, at jeg var ved at få et hjerteanfald og dø.

Jeg bede enhver, der bare tænker på at tage LSD, om at gennemtænke det igen”. – Brian