HVAD ER RISIKOEN VED LSD?

Virkningerne af LSD er uforudsigelige. De afhænger af, hvor meget man tager, ens humør og personlighed, og hvor man indtager det. Det er som at kaste med terninger – enten får du en urealistisk vild køretur eller en alvorlig paranoid1nedtur.

Normalt kommer de første virkninger af LSD en halv til halvanden time efter, man har taget stoffet. Man får ofte udvidede pupiller. Kropstemperaturen kan gå op eller ned, mens blodtrykket og pulsen enten stiger eller falder. Svedeture eller kuldegysninger er ikke ualmindelige.

LSD-brugere oplever ofte appetitløshed, søvnløshed, tørhed i munden og rysten. Ændringer i synet er blandt de mere almindelige følger – brugeren kan blive fikseret på bestemte farvers styrke.

Man kan også opleve ekstreme humørsvingninger lige fra halvbedøvet lykke til intens skræk. Der, hvor det går galt, er, at en LSD-bruger ikke kan finde ud af, hvilke følelser der kommer af stoffet, og hvilke der hører virkeligheden til.

Nogle LSD-brugere oplever en intens lykke, som de forveksler med ”afklarethed”.

Ikke alene tager de afstand fra deres sædvanlige aktiviteter i livet, men de får også trang til igen at tage stoffet for at opleve den samme følelse igen. Andre får alvorligt skræmmende tanker og følelser, bliver meget fortvivlede, bliver bange for at miste kontrollen over sig selv, for at blive sindssyge eller dø, når de er på LSD. Oftest er et ”dårligt trip,” som kan vare helt op til 12 timer, slet ikke til at stoppe. Rent faktisk er der mennesker, der aldrig kommer ud af en LSD-psykose.

Tager man LSD i en tilstrækkelig stor mængde, fremkalder det vrangforestillinger og synshallucinationer. Ens opfattelse af tiden og af sig selv bliver anderledes. Genstandes størrelser og former bliver forvrængede. Det gælder også bevægelser, farver og lyde. Selv ens følesans og de normale kropsfornemmelser forvandler sig til noget mærkeligt og bizart. Sanserne ”krydser over,” så man får følelsen af at høre farver og se lyde. Den slags kan virke så skræmmende, at man går i panik.

Evnen til at tage fornuftige beslutninger og bedømme almindelige risici er forringet. Er man på LSD, kunne man finde på at træde ud af et vindue for ”lige at se efter,” hvad der ligger på jorden. Man kan synes, det er dejligt at nyde solnedgangen – lykkeligt uvidende om, at man står midt i et stærkt trafikeret gadekryds.

Mange, der har taget LSD, oplever flashbacks, eller at LSD-trippet vender tilbage, ofte uden varsel, og selv år efter at de tog stoffet.

Dårlige trips og flashbacks er blot nogle af de risici, der er ved LSD. Brugere kan have forholdsvis langvarige psykoser, som skizofreni eller svære depressioner.

Fordi LSD ophober sig i kroppen, udvikler brugere tolerance over for stoffet. Med andre ord, misbrugeren er nødt til at tage stadig større doser for at opnå at blive høj. Samtidig påvirker det kroppen kraftigere og forhøjer risikoen for, at man får et dårligt trip og dermed en psykose.

”Da jeg var 13 år, drak jeg sprut for første gang, og ikke længe efter skulle jeg lige prøve hash. Så gik det stærkt, og jeg fik hurtigt fat i LSD og blev afhængig og spiste det, som var det slik.

En aften under et af mine syretrip fik jeg et blackout og vågnede med blod i hele hovedet og i gang med at kaste op. Ved et mirakel fik jeg vækket mig selv og fik vasket mig. Jeg fandt bilen og kørte rystende hjem til mine forældre. Jeg kravlede op i mors seng og græd.

Som 21-årig kom jeg på min første afvænning.” – Donna
  1. 1. paranoid: mistænksom, mistroisk eller bange for andre mennesker.